TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Talerstolen: Markedet har talt.

af | Nyheder

Carl Christian Junge, bl.a. tidl. sportschef på Lunden, daglig leder af Opdrætterforeningen og ACL Farm i USA har denne kommentar til Weingartner-gate.

Travsport og travavl har været stort set hele mit liv fra den første spæde start som 10-årig på Aalborg Væddeløbsbane. En start der siden er fulgt op med arbejde indenfor såvel sport som avl.

Jeg har haft den store glæde at besøge nogle af verdens største travløb i Europa såvel som i USA.

I starten var det sporten, der var den mest tiltrækkende del, men langsomt og sikkert gik den største interesse over på avlen.

I 13 år arbejdede jeg som daglig leder af Opdrætterforeningen og var naturligvis involveret i  anskaffelsen af hingstemateriale først og fremmest fra USA.

I 6 år var jeg General Manager på ACL Farm i USA med en bestand på 60 til 70 aktive følhopper.

’Her var det undertegnede, der valgte hingste til hopperne, et uhyre spændende  arbejdsområde.

Tilbage i Danmark – efter opholdet i USA – havde jeg i en del år sæde i Avlskommissionen, et meget ansvarfuldt og spændende job.

Min tese har alle dage været” Vælg det bedste og håb på det bedste”

Det kan måske være svært at overskue for den enkelte, men her kommer  Avlskommissionen ind i billedet med deres vurderinger.

Man bør især  i starten af en hoppes avlskarriere vælge en hingst, der har dokumenteret sin avlsværdi gennem egen produktion fremfor den uprøvede.

Her kommer avlskommisionens arbejde til sin ret. Baseret på fakta og viden bedømmer de den aktive hingsts avlsværdi.

På Travservice har man nu kunnet læse om at Weingartner er bortdømt af avlskommissionen.

Det er en sandhed med modifikationer, idet Weingartner i Sverige i bedækningsæsonen 2018 har betjent 4 hopper. Ja Du læste rigtigt 4 hopper og 3 hopper i Norge.

Dommen er ganske tydelig:
MARKEDET HAR VOTERET OG FUNDET AT WEINGARTNER IKKE ER NOGET MAN BØR SATSE PÅ.

KORT OG GODT.

Der findes flere gode alternativer til valg af hingst – både her i landet eller i udlandet, og man skal ikke vælge hingste, der kommer fra et andet land, hvor den ikke har rakt til.

Danske opdrættere skal ikke være skraldespand for udenlandske hingsteejeres økonomiske interesser.

Med ønsket om et godt hingstevalg, der vil skabe et positivt resultat på den lange bane.

Carl Christian Junge

PS. Interessen for Weingartners fader Donato Hanover, der virker i  avlen i USA er aftagende. I mange år betjente Donato Hanover bedækningslister med 164-154-144 hopper. I 2018 var det faldet til 84 hopper.

På årsstatistikken  2018 er hingstens 2-åringers indtjening på en 15 plads, 3-åringer placeret som nr. 7 og for alle årgange totalt en 8 plads.