TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Talerstolen: Hestesportens svanesang

af | 18. maj 2014 | Nyheder

talerstolSnart slut med hestevæddeløb i Danmark

Hestesporten i Danmark er trængt. I sidste uge modtog væddeløbsbanerne i Billund og Nykøbing Falster den barske besked: – Det er bestemt, at disse to travbaner skal nedlægges med udgangen af 2014. En beslutning iscenesat af kulturministeren Marianne Jelveds ønsker om en omlægning af tipsmidlerne. Formentlig foranlediget af diverse idrætsorganisationer, der føler, at væddeløbssporten gennem årene er blevet tilgodeset alt for meget af de såkaldte kulturpenge, der kommer fra Danske Spil.

På en måde har Idrætten ret. Siden tvangsplaceringen af DanToto som en af Danske Spil mange skuffer i 2001 har Hestesportens Finansieringsfond modtaget mere end en milliard kroner – i kulturstøtte, som det så smukt hedder. Pengene er blevet brugt til meget forskelligt. Lige fra forbedringer af selve væddeløbsbanernes arenaer til egentlig drift, herunder også præmier til hesteejerne.

Det er uden tvivl den sidstnævnte kategori, som har fået idrætsorganisationerne til at slå til lyd midt i en krisetid, hvor de også har kunnet mærke nedskæringer. Men det spiller sikkert også ind, at en ganske stor procentdel af disse pengepræmier er endt i udenlandske hesteejeres lommer.  Det er ikke alle, der ved, at dette er tilfældet, men det er en kendsgerning, som burde give genlyd.

Hvordan kan det nu være, at dansk væddeløbssport er havnet i denne kedelige situation og hvem bærer skylden?  Ser man tilbage til de dage, da daværende skatte- og afgiftsminister Ole Stavad (S) afgjorde hestesportens skæbne – så var det på samme tid, der på den front var grøde og udvikling i vores nabolande. Væddeløbssporten i Sverige og Norge buldrede derudad. Så meget, at Danske Spil frygtede for konkurrencen – især fra det populære V75-spil, der lokkede med milliongevinster. Den påstand påvirkede Ole Stavad så meget, at han ikke gav det svenske spilleselskab, ATG, lov til at komme ind på det danske marked.

Det var den første fejltagelse, siden fulgte flere. Men efterhånden er det gået op for Danske Spil, at man ikke har kunnet vende udviklingen – pilen bliver ved med at pege nedad. Den formindskede danske spillelyst på hestevæddeløb skyldes flere ting, men den mest afgørende faktor er givetvis – at spillet på de hjemlige baner ikke kan fremtrylle en milliongevinst. Hvis danske travspillere vil være med i kampen om milliongevinsterne i V75 er det nødvendigt for dem at sætte sig ind i hele det svenske travmønster, heste, trænere, kuske, og det orker de simpelthen ikke – så er det nemmere blot at købe en Lotto-kupon.

Den manglende danske spillelyst på hestene blev en ny udfordring for Danske Spil. Det var nødvendigt at tilføre nye spillere, og de kunne kun hentes i Sverige og Norge. Heldigvis lykkedes det samtidig at få stablet et nærmere nordisk samarbejde på benene. Dermed synes Danske Spil i den forbindelse at holde skindet på næsen, men konsekvenserne med lukning af to danske travbaner er ganske tydelige. Det kan blive endnu værre – og endnu flere risikerer at blive sendt ud i arbejdsløshed.

Alt synes at være gået skævt for væddeløbssporten i Danmark siden Ole Stavad løftede spillemonopolet en tand op – og tilføjede hestesporten. – Så er det alt sammen under samme tag, sagde han dengang. At det var en forkert beslutning kan ingen være i tvivl om. En minister burde ellers være fuld af innovation og have fremsynets øje. Her var en gylden chance til en hestesportsindustri, der kunne udvikle sig til noget stort. Danskerne har altid været dygtige til at opdrætte og skabe individer, som klarer sig fornemt på verdensplan. Men man glemte ganske enkelt at se, hvordan man opbyggede et væddeløbsimperium i et vores nordiske nabolande.

Samtidens folketingsmedlemmer lyttede for meget til dem, der ikke havde forstand på hestesport, hvilket Danske Spil allerede i begyndelsen af 80’erne – med et forlist V6-spil – beviste, at det havde de ikke. Ydermere sad det i baghovedet, at skiftende regeringer aldrig har været væddeløbssporten venlig stemt. At man på Christiansborg altid har haft et nedladende syn på trav og galop, regnet den for noget amatør-agtig pjat – indtil nogen fandt på at kalde den en del af det danske kulturliv, hvad det selvfølgelig også er.

Det er især gået ud over hesteopdrættet. Ingen har længere lyst til at opdrætte væddeløbsheste i Danmark, fordi det ikke kan betale sig. Vi nærmere os tilstande, hvor der er flere udenlandsk-opdrættede heste på væddeløbsbanerne – end danske. Der findes dog stadigvæk danske hesteejere, som gerne vil se deres farver repræsenteret i væddeløbene – så længe de endnu kan. Men de må finde egnede individer uden for landets grænser – yderligere et tab for dansk opdrættervirksomhed.

Nu kan man med sindsro stille spørgsmålet: Er det for sent at redde stumperne? Er det muligt at få genrejst den væddeløbsindustri, som der helt sikkert er potentiale til? Hvis det skal ske, så er det nødvendigt for hestesporten at komme ud af Danske Spils klør. Kulturminister Marianne Jelved har allerede bestemt, at hestesporten fremover – gradvis skal klare sig selv – og det kan med Danske Spil ved roret – kun betyde – en endelig dødsdom.

Robert Nedergaard,

pensioneret væddeløbsjournalist

Ramløse