Jeg har talt med ”min folketingsmand”

 Eller rettere: Jeg mailede til hende, da jeg blev bekendt med de knapt retvisende argumenter, som primært blev fremført af DGI’s formand, Søren Møller.

Hun har ikke svaret endnu!!

 Og her er vi nok fremme ved en del af forklaringen på væddeløbssportens problemer. Vi har ingen virkelige venner i Folketinget. De vigtigste beslutninger i dette land træffes af en relativt lille skare af personer, som er forbundet med hinanden i et netværk af bestyrelsesposter i større og mindre selskaber. Her sidder erhvervsfolk og politikere, som på den måde får et personligt og holdningsmæssigt kendskab til hinanden.

Kun enkelte af disse  – om nogen – sidder i dag i bestyrelserne rundt om i væddeløbssportens interesseorganisationer. Det pynter ganske enkelt ikke på et bestyrelses-CV, at sidde med omkring bordet i vores sport. I modsætning til Sverige, hvor adskillige kendte politikere og erhvervsfolk sidder i bestyrelsen for de enkelte travselskaber.

Disse professionelle bestyrelsesfolk kunne bidrage med meget positivt til sporten ved at se på vores problemer med friske øjne. De ville ganske givet undre sig over mange af de beslutninger, som bliver taget i dag.

Men hvorfor er det så vanskeligt at rekruttere disse professionelle. Efter min mening hænger det sammen med sportens generelle ry i befolkningen, som i høj grad er baseret på formodninger og manglende kendskab. Det er påfaldende, at nye mennesker på banerne  – f.eks. i forbindelse med firma-arrangementer – samstemmende udtaler sig positivt overraskede over deres møde med vores dejlige sport. Der findes stadig den stærkt unuancerede holdning blandt mange mennesker, at væddeløbssporten er for overklassen og at der ofte er tale om aftalt spil. Intet kan være længere fra sandheden.

Det må betragtes som et skulderklap til sporten og en indirekte accept af det store arbejde, som opdrættere og hesteejere gør i det daglige, at skattevæsenet nu anerkender hestehold på normale forretningsmæssige betingelser. Vi må blot håbe, at ingen misbruger denne velvilje til stor skade for hele sporten.

Et gammelt ordsprog siger: Vi har den regering, vi fortjener!. Dette kunne sikkert udvides til: Vi har de bestyrelser, vi fortjener! Derfor ligger der et kæmpearbejde i at forsøge at rekruttere de rigtige mennesker til disse. Og at undgå ”de forkerte”. Vores bestyrelser og bestyrelsesmedlemmer skal fremstå troværdige og seriøse. Der må ikke kunne herske tvivl om deres integritet.

På kort sigt er det afgørende nødvendigt for vores overlevelse som professionel sport, at den besparelsesrunde, som vores ledere og ansatte skal i gang med de næste 4 uger giver et positivt resultat. Det er min fornemmelse, at der er en jernvilje til at få dette til at lykkes. Jeg misunder ikke det arbejde der forestår. Det bliver med garanti øretævernes holdeplads.

På lang sigt er det vigtigt, at vi får skaffet os de ”rigtige venner”. Landspolitisk, kommunalpolitisk og i bestyrelserne. Her kan vi alle deltage. Det gælder blot om at være positive og fremhæve alt det skønne omkring vores sport: Hestene, sammenholdet, det sociale samvær, spændingen, den rene sport etc… Det negative sælger ingen biletter.

Carsten Sørensen

Øksendrup