Stutteri Disneys 3-åring Menza med Birger Jørgensen fortsatte sin sejrsrække på Copenhagen Cup-dagen, hvor den vandt en sikker sejr i flotte 1.13.0a/2000 m.
Otte starter – otte sejre!
Gordon Dahl-trænede Menza (Readly Express) har endnu ikke været i nærheden af et nederlag.
-Menza var slet ikke tom i mål i dag. Var han blevet presset kunne han have løbet mindst 1.5 sekunder hurtigere, sagde Birger Jørgensen efter sejren i 1.13.0a/2000 m.

Med førstepræmien på 60.000 kroner har Menza – opdrættet af LSL Racing og Stutteri Spring Taars n u tjent 739.000 kroner i karrieren.
Bliver næste start i 3-årseliten på Solvalla?
– Vi har overvejet det, men løbet er også en Breeders Course-finale og de seks første spor er besatte, så hvorfor tage til Solvalla og være sikker på at få en dårlig startplads på forhånd. -Nej, vi bliver hjemme og i stedet starter Menza i Auktionsløbet på Fyn, siger Gordon Dahl til travservice.dk.
Fremtiden er utrolig spændende for Menza – det er mange år siden vi har haft en 3-åring som har international klasse – ja, vi skal vel helt tilbage til C Tøj Frøkjær!
Endnu har Gordon Dahl ikke tunet Menza.
-Nej, han får sin seks intervaller efter 1.40 to gange om ugen, så træningsmæssigt er der fortsat noget at skrue på, siger Gordon Dahl.
