Rene Mammen, der ejer Frances Yoda, har efter dommen over Flemming Jensen skrevet et indlæg til Talerstolen, hvor han tager sin situation som hesteejer op til overvejelse.
Rene Mammen skriver:
Nu hvor dopingdommen er blevet offentliggjort, har jeg som hesteejer til Frances Yoda hæftet mig ved dommens klarhed, hvor jeg har taget det vigtigste uddrag af hele domsafsigelsen:
Med en sådan klarhed i teksten påhviler der både den behandlende veterinær og ansvarlige træner et særligt ansvar.
Af den årsag har SDK vurderet, at træner Flemming Jensen har handlet uagtsomt (§38.9 stk.b) og derfor idømmes en udelukkelse på 30 dage (16.oktobr til 15.november), men ingen bødestraf. Der gives en bødestraf på 97.000 sek. for dopingstilfældet i Sverige, men ingen udelukkelse.
Hvis jeg som hesteejer skal forholde mig kritisk til dommen, så kan jeg blot konstatere, at travtræner Flemming Jensen får 1 måneds udelukkelse, og min hest har været udelukket i næsten 3 måneder.
Set med mine øjne ikke er det ikke en dom, som hænger sammen med hvor alvorligt det brugte dopingmiddel er.
Ingen anbefaler det til brug på heste!
Hvis man ser juridisk på dommen, så er travtræner Flemming Jensen og dyrlægen ansvarlig over for mig for det tab, som jeg har lidt ved hele dopingaffæren.
Jeg har sammen med mine juridiske rådgivere opgjort erstatningen til 280.000 kr. Erstatningskravet er meldt både til travtræner Flemming Jensen og dyrlægen, men det er kun dyrlægen, som har en forsikring, der dækker sådanne erstatninger. Travtræner Flemming Jensen har ikke dette og er i erstatningsretlig forstand selvforsikret og må selv betale erstatningskravet.
Lige nu afventes der en afklaring fra dyrlægens forsikringsselskab omkring erstatningens størrelse.
Hvis dette ikke udgør erstatningskravet på de 280.000 kr., så vil det være travtræner Flemming Jensen som skal udrede resten.
Som hesteejer ønsker jeg naturligvis at blive godtgjort for den ulempe det er, at hesten mister sine rekorder fra de to løb samt muligheden for at deltage i Sto-Championatet og Derstoet. Desuden var hesten solgt.
Det er naturligvis en alvorlig sag og den vil blive fulgt juridisk helt til dørs.
Jeg synes også, at det er vigtigt, at man som hesteejer sender det signal, at det ikke er ok, at når ens hest er sendt i træning i god tro, og efterfølgende testes positiv med et stof som ingen anbefaler til heste.
Det må have konsekvenser – for ellers ødelægger man sporten på langt sigt.
Jeg kan som hesteejer også konstatere, at Frances Yoda er indehaver af en meget kedelig rekord, som siger, at det er den hest i hele travverden som har været længst tid om at nedbryde det aktuelle dopingmiddel.
Hidtil har man set eksempler på en nedbrydningstid på op til 72 dage i hestens krop. Frances Yoda har været 154 dage om det – ifølge behandlingsrapporten!
Altså over dobbelt så lang tid, som den hest, der havde den hidtidige rekord.
Jeg må blot konstatere, at Frances Yoda ved andre dyrlæge-behandlinger hos anden træner ikke har vist tegn på, at skulle være længere en andre heste om at nedbryde behandlings-stoffer.
Det undrer jeg mig naturligvis over som hesteejer der blot har stået på sidelinjen og har lagt ”ryg” til, at hesten har været udelukket fra deltagelse i væddeløb i næsten tre måneder.
Ingen har kunne give mig en naturlig forklaring på dette forløb.
Det får mig til at sige, at hesteejernes tarv SKAL tilgodeses i højere grad end nu, for ellers er jeg bange for, at der vil være mange hesteejere som stopper.
Derfor ser jeg med nogen skepsis på de nye forslag, som ligger på bordet i UET, om at heste kan udelukkes helt op til livstid.
Hvis sådanne regler skal kunne fungere i virkeligheden, skal de følges op af nogle beskyttelsesregler for hesteejerne.
Jeg ser flere muligheder:
Et smiley-system for travtrænerne – akkurat som det anvendes på restauranter, bagerforretninger etc. i dag.
En sur smiley for hver gang en træner er taget for doping.
Det giver hesteejerne mulighed for at kunne vurdere den enkelte travtræner inden hesten kommer i træning.
Et forsikringssystem, hvor hesteejerne holdes økonomisk skadesløs.
Et fælles juridisk system, som giver hesteejerne mulighed for at kunne hente erstatninger hos de dyrlæger og travtrænere, som giver hestene doping.
Hvis ikke vi gør noget alvorligt, vil det blive en ukontrolleret udvikling og vi vil se flere og flere dopingsager, fordi præmierne i de store travlande nu er så store, at der kan spekuleres i doping.
Tænk blot på, at man kan vinde 4,0 mio. SEK i det svenske Kriterie (premiechancen).
Dette holdt op imod en dopingdom på en måneds udelukkelse, kunne godt friste svage sjæle!
Med venlig hilsen
René Mammen