TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

USA: Så købte danskerne

by | 9. Oct 2026 | Nyheder

Både Knud Erik Ravn samt de to danske trænere Nicklas Andersen og Rene Sejthen købte heste på Lexington-auktionen og det gjorde Jan Petter Hansen, Nordic Farm også.

Det havde i de sidste par dage kriblet i fingrene på Knud Erik Ravn for at få fat i en åring – der blev budt flere gange, men han blev overbudt.

Men torsdag aften skete det så.

Father Patrick-sønnen Jamestown. Screenshot fra auktionsvideo

Katalognummer 708 Jamestown kom i ringen og Knud Erik Ravn fik hammerslaget på 35.000 dollars.

Jamestown er en hingst efter Father Patrick – Aela Jamieson v. Chapter Seven rekord 1.11.2 – 116.718 dollars.

Moderen har tidligere bragt den nu 3-årige AJ Hall (Cantab Hall) 1.12.1 -14.625 dollars – den kostede 170.000 dollars som åring!

2-årige Aela Jade (Greenshoe) er endnu ustartet og kostede 14.000 dollars.

Jamestown er købt sammen med Gunner Christiansen, hans datter Annemette Minor og Dewayne Minor, der også skal træne hesten.

Dewayne Minor får også hingsten 720 Primeplusinterest i træning. Den købte Jan Petter Hansen, Nordic Farm for 28.000 dollars.

Primeplusinterest har samme moder som avlschampionen Chapter Seven – og har Walner som far!

Walner har Chapter Seven som far, så her er tale om et individ, der i den grad er indavlet.

Niclas Andersen og hans agent fik tre heste med hjem fra Lexington.

148 Tis Angel Wings – hoppe efter Muscle Hill – Angelpedia v. Cantab Hall – pris 100.000 dollars.

Det er moderens første afkom – hun har selv løbet 1.09.8 og har tjent 193.968 dollars.

324 New Chapter – hoppe efter Chapter Seven – Precious Fashion v. Yankee Glide – pris 100.000 dollars.

Moderen har tidligere bragt bl.a. Luna Landing (Tactical Landing) 1.11.8 – 38.478 dollars – vinder af 9 sejre.

764 Coastal Grandma – hoppe efter Captain Corey – Sky Hanover v. Donato Hanover 1.10.2 –136.049 dollars – pris 24.000 dollars.

Sky Hanover har haft fem afkom i startberettiget alder der alle har startet – 4-årige Sky Legacy (Walner) har været bedst med 1.10.5 – 49.135 dollars.

Rene Sejthen har ugen igennem været underbidder – helt op til 100.000 dollars.

Nu fik han omsider hammerslaget på en åring.

673 Woodside Lazarus – en hingst efter Temporal Hanover – Ballet Bare v. Cantab Hall – 1.11.5 – 45.051 dollars. – Pris 10.000 dollars

Hendes ældste afkom er treårige Haliburton (Swan for All) 1.11.8 – 22.500 dollars, der kostede 12.000 dollars som åring.

Tidligere på ugen kom det første danske køb, da Panamera Racing købte hoppen Margot Kronos (Walner) for 100.000 dollars,

Lexington-auktionen sluttede med et samlet salg af 756 åringer til et beløb a 60.665.000 dollars – det er få tusinde dollars mindre end i fjor, hvor man havde auktion over fem dage og solgte 144 åringer mere – i år har auktionen kun være på fire dage.

Gennemsnittet for alle solgte åringer satte rekord med 81.320 dollars.

Travhopperne blev igen dyrest med et snit på 93.306 dollars mod 85.478 dollars i fjor, mens hingstene i år kostede 90.346 dollars mod 75.933 dollars.

Se alle resultater fra Lexington-auktionen – klik her