Hidtil er der kun en enkelt dansk hesteejer, der har gjort et køb på Lexington-auktionen, og det er Panamera Racing.
Jeanette og Jens Glud Hansen, Panamera Racing fik sidste bud på hoppen Margos Kronos, der er efter Walner og den franske hoppe, Julie Bourbon. Pris 100.000 Euro.
Julie Bourbon har en meget spændende afstamning idet hun er trekvartsøster til Face Time Bourbon med Bold Eagle som far og Vita Bourbon som mor.
Det er tredje føl som den ustartede Julie Bourbon har fået.
Hun startede med Image Kronos (Tactical Landing) i 2023, der døde som åring. Fra 2024 er- der Louis Kronos, der med Walner som far er helbroder til Margot Kronos.
Louis Kronos solgtes for 160.000 dollars i fjor og er nu i træning hos Carter Pinske, der har haft den ude i tre qualifiers, hvor den har galoperet hver gang.

Planen med Margot Kronos er, at den bliver i USA og skal trænes af Åke Svanstedt.
På onsdagens auktion sivede priserne igen og i forhold til samme dag i fjor endte gennemsnitsprisen 7% lavere til 46.969 dollars.
På Top5-listen hos avlshingstene (trav) røg Gimpanzee ud, da han nu havde 26 afkom i ringen, og de kostede 39.000 dollars i snit – det betød hans ellers så fine snit efter de to første dage nu er nede på 59.972 dollars for 36 solgte afkom.
I stedet rykkede oldtimeren Muscle Hill ind på femtepladsen med 30 solgte afkom til et gennemsnit på 80.223 dollars.
I spids er der fortsat far og søn, Chapter Seven – 173.929 dollars for 56 åringer, Walner med 151.027 dollars med 74 solgte, Tactical Landing med 100.000 dollars for 51 solgte på tredjepladsen – der efter Captain Corey med 93.000 dollars for 25 solgte.
Det er fortsat et nej til Tactical Approach, hvor 29 afkom er solgt til en gennemsnitspris a 30.621 dollars.
Lidt bedre går det får den anden nye hingst, Volume Eight, der nu har haft 15 solgte afkom til 57.467 dollars i snit.
I aften, lokal tid slutter auktionen, hvor der kommer 129 åringer i ringen – primært efter hingste, der er opstaldet i Indiana og Ohio – det er hingste som Temporal Hanover, Branded by Lindy, Ready for Moni, Cuatro De Julio, Swan for All m.fl.
Link til auktionens hjemmeside – klik her
