Indlæg om situationen omkring Charlottenlund Travbane fra amatørkusken Jørgen Sthelis, tidl. næstformand og bestyrelsesmedlem i Det Danske Travselskab.
Fra Rygters bureau forlyder det, at nogen mener det ikke giver mening at bruge tid på Lundens kommercielle muligheder, før der er truffet beslutning om hvorvidt Lunden skal blive hvor vi er, eller om vi skal flytte.

I denne forbindelse er intet mere forkert, de kommercielle muligheder skal netop kortlægges som grundlag for, beslutningen om at blive.
Hvorfor er der ingen af disse heste folk, der har øjne for, at “se pÃ¥ hesten” ?
Der diskuteres om vi skal køre højre eller venstre om, om vi skal bygge lejligheder, om vi skal køre løbene på Lunden eller på en pløjemark nærmere Skjern. Hvorfor er der ingen der bruger krudtet på at løfte den virkelige opgave med, at skaffe nye hesteejere?
Lige nu er der under 150 heste i professionel træning og lige under 250 i amatørtræning på Lunden.
Lad os antage, at 2/3 del er løbsheste, så er der max 270 heste til rådighed som starter i snit 9,2 gange om året og hvis 2/3 af deres starter foregår på Lunden, vil vi have startheste til max 170 travløb på et år. Med 8 løb pr. dag giver det 21 løbsdage.
Alle burde da kunne se, at opgaven med, at skaffe nye hesteejere af alle kategorier, er den vigtigste og meget akutte opgave, vi har.
Hvor er alle de professionelle hesteejere blevet af?
Da jeg kom ind i travsporten omkring 1970, hos Walther Kaiser, var der adskillige store hesteejere omkring Lunden.
Der var industrifolk, ejendomsmæglere, folk fra store butikskæder, trælasthandlere, entreprenører, bilhandlere og lignende.
Fælles for dem var, at de brugte masser af penge på travsporten, og ingen af dem fik store indtægter tilbage. Så det var bestemt ikke for pengenes skyld, de var her. Jeg ved naturligvis godt, at dem der var dengang, er væk af naturlige årsager, men hvorfor er der ikke kommet nye til? Vores samfund har aldrig været rigere!
Derfor, brug nu jeres krudt på, målrettet at starte tilbageerobringen.
Netop i denne Corona tid har vi en unik mulighed for at tiltrække nye hesteejere, ikke mindst blandt Lundens naboer.
Danskerne plejer at bruge kolossale beløb pÃ¥, at rejse. Det kan vi ikke nu, sÃ¥ pengene skal bruges pÃ¥ anden tidsfordriv, i min verden selvfølgelig pÃ¥ travsport. Men skynd jer, der stÃ¥r mange andre pÃ¥ spring for, at opsuge “rejsepengene”
Som nogen har anført, har man prøvet flere forskellige tiltag som ikke har løst opgaven, det er ganske rigtigt, men i min tid er der ingen af de afprøvede tiltag, der har lavet en kobling til travsporten på disse tiltag. Eksempler er netværksgrupper der ikke er blevet inviteret til travløb. Det bugner med Mercedes, Audi, Tesla biler med golfspillere på Lunden, de er ikke inviteret til travløb.
Bortset fra denne smøre om Lunden, så er modellen i virkeligheden gældende for hele Trav Danmark, hvis vi vil have en eksistensberettigelse om få år, Spilselskaberne har allerede virtuelle hestespil på menuen, de heste er ret billige i drift, så vi skal finde noget andet at tiltrække hesteejere og andre kunder på, end pengene.
Med venlig hilsen
Jørgen Sthelis