Henning Scharstein, tidligere direktør for Charlottenlund Travbane og aktiv inden for travsporten i mange år, har skrevet dette indlæg til Talerstolen

Når man vil noget rigtig meget, og så lige lidt til… så kan ting kræve blod, sved og tårer. Vil man travet nok, så gælder dette også her…

Tingenes tilstand indenfor travet kender vi alle til, og at vi skal have vendt skuden, kan vi alle sammen blive enige om.

Personligt har jeg på den ene eller anden måde været en del af travsporten i 40 år. Hvert år er tingene gået lidt tilbage. 

“Travløb om vinteren kræver en særlig indsats af alle”

Travløb om vinteren kræver en særlig indsats af alle, baner og personale, travtrænere, amatører og heste mfl.

Der tales ofte om manglende heste i løbene, og særligt hen over vinteren.

Sportens udvikling betyder desuden at flere af de startende heste i dag trænes af amatørtrænere.

Er banerne klar til dette..?

Hvis hestene skal bringes til start, så skal man også kunne træne dem, og holde dem i form og væddeløbsmæssig stand.

Men, skal man som her i Odense have en konstant kamp for f.eks. lystræning HVER UGE de ca. 10 uger om året som er behovet?

Eller skal det være som i Skive, hvor de aktive kan tænde lyset blot ved at sende en sms til et telefonnummer (så slukker lyset efter en halv time hvis dommertårnet ikke passeres).

“Hvorfor stopper folk med at holde travheste”

To gange de seneste uger er jeg blevet mødt af ordene “Jeg kan snart ikke mere”, underforstået, skal vi blive ved med at holde travheste?

Hvad kan man gøre for at få flere til at fortsætte med at holde heste?

Eller hvilke sten kan man rydde af vejen for at folk bliver i sporten og ikke skal “komme tilbage”. 

For mit vedkommende så har jeg forsøgt at stoppe med travet, men jeg bliver hele tiden ved med at komme tilbage, og kan ikke lade være. 

Hvad med at starte med, at have 100% styr på hvorfor folk forsvinder ud af sporten…? 

Hvad med at DH og banerne får til opgave at udarbejde en plan for hvordan man understøtter de aktive mest muligt uden at det hele tiden handler om økonomi.

Dette f.eks. ved at spørge folk hvad der kunne gøre en forskel for dem. Samt at spørge dem om, hvordan de egentlig kom ind i sporten.

“Hvordan får vi nye ind i sporten”

Hvor skal de nye hesteejere og aktive komme fra?

Kærligheden bragt mig til Fyn, hvor jeg har mødt en skøn kvinde, som er en af dem vi alle har talt om, nemlig de nye i sporten.

Og når man møder en, der kun har haft kendskab til travet i 5-6 år, så møder man også en person der tænker anderledes og stiller vigtige spørgsmål som:

• Hvis det man gør ikke virker, hvorfor laver man det så ikke om?
• Vil du være med til at se hvor vidt vi kan drive det til med vores stald?

Svaret på hvordan min kæreste kom ind i sporten er den, at hun havde heste af anden race end traverne og ved et tilfælde fik berøring med sporten.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på det uudnyttede potentiale der ligger og venter på at vi samler det op.

Udover at have en overordnet plan for tingene, så tror jeg meget på at sporten skal bygges op nedefra. For alle andre kriseramte områder i samfundet gælder det, at når man har været helt nede at vende, så er det græsrødderne der trækker læsset til man igen er tilbage på et stabilt niveau.

 I dette tilfælde er græsrødderne bl.a. landets trænere som kæmper på selvom de måske skal leve af konens løn i svære tider, eller have et andet job sideløbende.

En anden vigtig gruppe som kan være sportens græsrødder, er landets amatører og hesteejere.

Man kan næsten ikke slå dem ud, præcis som ukrudt så vender de tilbage til sporten.

Sportslige hilsener 

Henning Scharstein