fbpx
  • HH Care
  • Opdrætterforeningen
  • Horse Trainer Walks
  • Stutteri Dings 600x110 Feb21 (002)
  • internetauktion
  • Derby25
  • Michaelturn 600x110px
  • Wishingstone 600x110px
  • Enssnapshot 600x110px

Indlæg markeret med ‘travløb’

Slide so Easy fra anden række i Gulddivisionen

Atter dårlig startspor i Sverige til Slide so Easy med Flemming Jensen, der på lørdag skal starte i Gulddivisionsløbet, Legolas Minne på Åby Travet.

De sidste fem gange Slide so Easy har været anmeldt til start i svenske løb har den fået følgende startpladser:

2-12-8-12-9.

Ja, nummer 9 blev startpladsen i lørdagens Gulddivision, der afvikles som 5. afdeling i V75-spillet.

Distancen er 2140 meter og Slide so Easy møder bl.a. topaktuelle 10 Very Kronos med Erik Adielsson, der alligevel ikke skal starte i Frankrig i Vintermeetinget!

Den beslutning blev taget i løbet af søndagen, og grunden til at man har ændret mening er med henvisning til Covid19-situationen.

Slide so Easy er ikke ene om at få ”kålspor” på lørdag.

I Bronsdivisionen har Bo Westergaard-trænede Zaffiro Jet med Nicklas Korfitsen fået spor 12.

Så er det bedre for Anders F. Jensen-trænede Apapmand med Christoffer Eriksson, der starter fra spor 3 i Sølvdivisionen.

Bo Westergaard sender i alt 6 heste til Åby, mens Lilian Uglebjerg tager turen med to og Anders F. Jensen og Flemming Jensen har hver en starthest.

Programsiderne kan downloades på dette link – klik her

På biddet – 25.04.18

Om et vellykket TV-indslag – og et ikke så vellykket informationstiltag.

Sympatisk – Inspirerende – og med en god stænk af humor.

Sådan kan man sammenfatte indslaget i DR1s aftenshowet tirsdag den 24. april, hvor trænerer Rene Kjær og skuespilleren Bjarne Henriksen var mødt op for at fortælle om deres fascination af travsporten.

Og som indledningen i dette skriv giver udtryk for.

De gjorde det godt!

På forhånd var jeg ikke i tvivl om, at de to personer i bogstaveligste forstand ville levere varen, og jeg blev ikke skuffet.

De gjorde det i godt samspil med studieværten.

Det var underholdende og fornøjeligt.

At Bjarne Henriksen havde en fortid som ”praktikant” hos Preben Kjærsgaard på Lunden var helt nyt for mig.

Det havde han med baggrund i en rolle i en svensk film, hvor han skulle spille dansk travtræner.

Da var han meget ung – og noget lettere end i dag!

Jo, det var et fint indslag, der for en stund satte travsporten på Danmarkskortet, men det kan ikke stå ene.

Jeg tror ikke, at mange umiddelbart drager til væddeløb i de kommende dage på grund af udsendelsen, men med en bred markedsføringsindsats så kan man få folk til at komme.

Det har såvel Charlottenlund som Klampenborg Galopbane gjort inden for den sidste uges tid.

Lunden havde omkring 800 studerende til ”fredagsbar på travbanen” og Klampenborg havde mere end 3.000 betalende besøgende til sæsonpremieren i lørdags, hvor baneomsætningen nåede cirka 460.000 kroner i blot 7 løb – noget mere end de 375.000 kroner som Skive havde dagen efter i deres storløbsprogram på 12 løb.

Jeg udråbte Skives baneomsætning til at være landets hidtil største – det var så ikke korrekt!

Fyens Væddeløbsbane har også gang i marketingstrommerne, og har op til søndagens løbsdag med DM for Hopper indrykket halvsides annoncer i de lokale ugeaviser og på fredag kommer en helside i Fyens Stiftstidende.

Dansk Hestevæddeløbs kommunikationsafdeling ville tirsdag fortælle om deres arbejde og gjorde det i en live-video på Facebook.

Tidspunktet – tirsdag klokken 14.00 –  var set i bakspejlet nok ikke det optimale, og at billedet af Claus Juncker, der skulle berette om afdelingens arbejde, ”lå ned” var en detalje, der nok tog noget af fokus fra hvad han sagde.

Og Claus Juncker sagde meget og brugte ind i mellem mange fine marketingsord.

Desværre var det ikke under udsendelsen muligt at stille spørgsmål – det kunne ellers let være sket via Facebook, hvor videoen jo blev vist.

På Facebook var der hos den faste kerne skuffelse over at man ikke fik svar på de spørgsmål, man efter opfordring havde stillet på forhånd.

Imidlertid faldt disse uden for den præmis (fint ord for betingelser) som Kommunikationsafdelingen havde lavet som optakt til live-videoen.

Men kom igen – og lav det på et senere tidspunkt på dagen, hvor andre end pensionister har muligheder for at være med, og sørg for at der kan stilles spørgsmål, der besvares undervejs.

 

Rene Kjær i Aftenshowet

Travsporten kommer atter i fokus på på TV, når Rene Kjær og skuespilleren Bjarne Henriksen i aften medvirker i et indslag i Aftenshowet på DR1.

Rene Kjær – klar til SAftenshowet på DR1

Det handler om passion for travsporten, og ingen er vel bedre end netop Rene Kjær til at fortælle begejstret om dette.

Skuespilleren Bjarne Henriksen, der spillede Karl Laursen i Tarok-filmen, er blevet indfanget af travsporten og er medejer af Atletico, som Rene Kjær i øvrigt træner og han medvirker også i indslaget.

I gamle dage var det i øvrigt ret almindeligt af tidens store skuespillere kom til trav på Lunden – Poul Richardt var således hesteejer hos Jørgen Olsen, Arthur Jensen havde i mange år fast logeplads i den lukkede tribune ligesom Klaus Pagh var hesteejer og havde eget bord i den store restauration.

Aftenshowet sendes på DR1 fra klokken 19.00.

 

 

 

 

 

 

Legestue for Patricia Hastrup

Selv om hun var feltets ældste hest, var det legestue for Patricia Hastrup at vinde årets DM for Hopper på Fyens Væddeløbsbane.

Patricia Hastrup med Lars Anvar Kolle vandt DM for Hopper overlegent

-Vi var lidt i tvivl om, hvor hun var henne formmæssigt inden løbet i dag, men jeg skal love for at hun gav besked om, at hun er i topform.

Det var en glad norsk træner, Jens Kristian Brenne, der kunne komme i vindercirklen for at modtage ærespræmier efter Patricia Hastrup (Great Challenger) havde defileret sejren hjem i DM for Hopper.

-Det er fantastisk med hende her. Jeg fik Patricia Hastrup i træning på et tidspunkt, hvor det så ud til at hun havde karrieren bag sig, men ejeren ville prøve noget nyt og hvsi ikke det gik, så skulle hun i avlen. Det gik godt og Patricia Hastrup har siden jeg fik hende tjent over 1 million kroner, sagde Jens Kristian Brenne videre,

-I dag fik vi formbeskeden, som vi gerne ville have, og nu må hun ud og prøve sig i Hoppe-eliten rundt om i Skandinavien igen. Selv om hun er 10 år gammel, så er hun fortsat på top. Det viste hun i dag, sagde Jens Kristian Brenne.

Fra sit startspor som nummer et havde Lars Anvar Kolle ingen problemer emd at sende Patrticia Hastrup til spids. Der blev lagt ud efter 1.12.8/500 m og 1.14.4/1000 m – hele tiden med lokale Troja Cæsar med Ole Bender klinet i ryg.

Opløbshjørnet rundt kunne det se ud til, at Troja Cæsar måske kunne true Patricia Hastrup – Troja Cæsar har tidligere vist, at hun har en god slutspeed, men det havde Patricia Hatsrup også, og Troja Cæsar kom aldrig i nærkamp.

Tværtimod.

Ingen kunne følge Patricia Hastrup i opløbet, hvor spændingen kun drejede sig om anden- og tredjepladsen.

Den kamp stod mellem Troja Cæsar og Ultimate Wine med Jørgen Sjunnesson og på de sidste meter nåede sidstnævnte forbi.

Patricia Hastrup hjemførte førstepræmien på 60.000 kroner i 1.13.7a/2140 m, mens Ultimate Wine og Troja Cæsar begge noteredes for 1.14.1.

Patricia Hastrup har nu tjent 1.654.043 kroner og er med klar margin Great Challengers mest vindende hoppe-afkom.

Nummer to, Only the Lonely har tjent det halve!

Fjerde generation

Patricia Hastrup er opdrættet af Niels H. Andersen, der har opdrættet travheste i mere end 40 år!

Patricia Hastrup er således fjerde generation af en hoppelinje, som Niels H. Andersen har holdt sig til, og som starter med Nibs Darling (Pinocchio), som fik sit første Hastrup-føl i 1975, Ben Hastrup.

Opdrætteren Niels H. Andersen havde taget turen fra det nordlige Jylland til Fyens Væddeløbsbane for at se Patricia Hastrup vinde DM

Det er gennem Pay Dirt-datteren Emmy Hastrup (1978), blodet er ført videre.

Emmy Hastrup fik Vicki Hastrup (Linus T)  i 1992, og hun er moder til bl.a. Isabella Hastrup (Sugarcane Hanover) født i 2001.

Patricia Hastrup (2007) er første afkom efter Isabella Hastrup, der siden har født fire føl, men ingen der endnu har vist samme takter som Patricia Hastrup.

Forårsmøde i Venstre

Det var det lokale bryggeri, Albani, der havde udsat ærespræmie i DM for hopper.

Man skulle næsten tro, at Venstre holdt Forårsmøde på Fyens Væddeløbsbane

Ærespræmierne blev overrakt af en delegation der bestod af fremtrædende Venstre-politikere som Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt, Gruppeformand Søren Gade, tidl. Trafikminister Hans Chr. Schmidt og den lokale folketingsmand, Erling Bonnesen.

Mens Lilleholt, Schmidt og Bonnessen ofte er gæster på Fyens Væddeløbsbane, så var det første gang Søren Gade var til travløb, og han fik en guided tur på tilskuerpladserne og i staldene af banens formand Jørn Borch, og fik således et godt indblik i travsportens verden.

I år havde Fyens Væddeløbsbane ikke tilspil fra udlandet, og omsætningen holdt sig nede på 685.121 kroner, hvoraf lidt mere end en tredjedel – nemlig 238.000 kroner var spillet på banen.

Hoppe Derbyet tegner åbent

I eftermiddag er det de 4-årige hopper, der er i fokus, når Kristian von Hornsleth Dansk Hoppe Derby køres klokken 16.07 på Charlottenlund Travbane. Der er ingen kæmpefavorit, men en favoritgruppe på fire, der ventes at gøre op om sejren.

Vi har hver især vor favorit til eftermiddagens Hoppe Derby.

Min er Amulet med Birger Jørgensen, der trænes i Skive af Peter Rasmussen.

Men jeg bliver ikke overrasket, hvis vinderen hedder Amalie Bork med Morten Friis, Angelina med Jeppe Juel eller Awesome Annie med Christoffer Eriksson.

Amulet viandt  sin derbyprøve sikkert og kan vinde Dansk Hoppe Derby - Foto Martin Timm Holmstav

Amulet vandt sin derbyprøve sikkert og kan vinde Dansk Hoppe Derby – Foto Martin Timm Holmstav

Toto-favoritten har det med at vinde Hoppe Derbyet.

Inden for de sidste 10 år har toto-favoritten vundet seks gange.

Den allerstørste favorit, der har vundet, er Nobodybeatsthebeat med Birger Jørgensen, der vandt i 2009 til 12:10, men Tast of Bourbon, der vandt med Jean Pierre Dubois i 2013 var også hårdt spillet og gav 15:10.

Det højeste vinderodds siden 2006 har været Lexus med Jan Kramer, der vandt med 20 gange pengene.

I 2013 vandt Sunbeams datter, Lexus med Nicolaj Andersen  i øvrigt Hoppe Derby fjerdefavorit til 63:10.

I år har April Hydrup med Dennis Kristiansen muligheden for at gøre Lexus kunststykket efter – nemlig som moderen gjorde det, vinde Dansk Hoppe Derby.

April Hydrups moder Filippa Hydrup vandt Dansk Hoppe Derby med Birger Jørgensen i sulkyen i 2002 og gav da 133:10 som vinder.

Når man ser bort fra Lexus, så har vinderne af Dansk Hoppe Derby inden for de sidste 10 år været blandt de fire mest spillede heste.

Det var Ultima Wine med Johan Untersteiner, der vandt i fjor til 96:10, også!

Så statistikken taler altså for sejr til den kvartet jeg nævnte i indledningen: Amulet, Amalie Bork, Angelina og Awesome Annie.

Avenue Boulevard kan skabe overraskelsen

Avenue Boulevard kan skabe overraskelsen

Kommer der en overraskelse?

Den kan Avenue Boulevard med Rene Kjær skabe – den blev sidst kørt fra spids og blev overspeedet i opløbet af en rygkært Amalie Bork.

I dag får Avenue Boulvard et rygløb, og da hun er kommet sent i gang i år, så er hun givet gået frem i form fra Hoppeprøven og til i dag.

I Dansk Hoppe Derby har to avlshingste hver to afkom til start.

ENS Snapshot repræsenteres af Amulet og Angelina, mens Ganymede har såvel Angie Simoni som Avenue Boulevard til start.

Præmiesummen i Dansk Hoppe Derby er på 640.000 kroner med halvdelen til vinderen.

I Consolation-løbet, der køres som 8. løb, er der 100.000 kroner i samlet præmiesum.

Det er om muligt endnu mere åbent, og jeg vil pege på to heste, som ikke har fundet plads i tipsrammen i baneprogrammet, nemlig Aqua de Vie med Steen Juul og Allie Bee med Kent Friborg.

Bemærk 1 løb starter allerede klokken 12.25

Trav-premiere på Eurosport

Onsdag eftermiddag var der premiere for travsporten på den nye TV-kanal, Eurosport Danmark – en premiere, der fik hård konkurrence af årets første rigtige sommerdag!fredagstrav

Udsendelsen, der lanceres under navnet, Fredagstrav vil være på programmet hver fredag med start klokken 15.30, men man tyvstartede altså i dag med at vise løbene fra Skive.

Det er ikke, som vi tidligere har set det, Racing Live-signalet der sendes hele tiden, men i stedet en udsendelse, der er bygget op omkring to personer i studiet – i dag Carsten Rabjerg og Thomas Fischer.

De kan deres ting, og Thomas Fischer er god til at forklare de tekniske ting i et travløb.

Men hvorfor skal der igen – i forbindelse med opstart på en ny TV-kanal –  startes med at fokusere så meget på teknikken i travløb.

Der er ingen der fortæller mig, hvad Time- Out betyder i en håndboldkamp, eller Tie-Break i en tennis-kamp. Og hvad med reglerne i amerikansk fodbold??

Lad fortællingen om travsporten og dens detaljer dog komme stille og roligt i udsendelserne og fokuser i stedet på at få forklaret spillet.

Og gør noget ud af at fortælle om de odds, der er på hestene. Om de er gode eller dårlige.

Det er spillere, programmet skal have fat i – og disse har jo nemt ved at kunne gøre indskud under udsendelsen på internettet. enten via PC, mobil eller tablet.

Det kunne man også fortælle.

Trav på Eurosport

Onsdag den 1. juli er der premiere på en ny dansk sportskanal, Eurosport Danmark og hver fredag eftermiddag vil der være trav på programmetEurosport-DK-logo

Eurosport Danmark er en ny landsdækkende sportskanal i Discovery Networks Danmark-familien, og kanalen er  en sammenlægning af Eurosport 2 og Canal 8.

Kanalen kan ses af mere end hver tredje husstand i Danmark, og seerne vil hver fredag eftermiddag kunne følge med i løbene fra en af de danske travbaner.

– Vi glæder os meget til samarbejdet og ser frem til at videreformidle noget af den drama og intensitet, som der er i hestevæddeløbssporten, siger kanalchefen , Ketil Berg Sørensen.

Hos Danske Spil venter produktchef Morten K. Sørensen sig også meget af den nye aftale.

– Løbene vil blive vist live på Eurosport Danmark, og mellem løbene har vi et studie med eksperter og aktive, som guider seerne igennem de mange spændende aspekter ved sporten. Vi håber at nå ud til et bredere publikum, så endnu flere får øjnene op for den fantastiske underholdning, som hestespil byder på, siger Morten K. Sørensen.

Programmerne fra fredagens travløb vil have Carsten Rabjerg og Jannik Sønderby som værter, og på ekspertsiden vil de blandt andet få besøg af den professionelle træner Thomas Fischer og amatørtræneren Sheeba Alam.

Aftalen gælder foreløbig for resten af 2015, og den betyder, at der vil være løb hver fredag eftermiddag på Eurosport Danmark. Der tyvstartes dog allerede onsdag den 1. juli, samme dag som Eurosport Danmark går i luften.

Første gang de danske travløb kan følges direkte, bliver onsdag den 1. juli kl. 15.00. Derefter sendes der hver fredag kl. 15.30.