fbpx
  • HH Care
  • Opdrætterforeningen
  • Horse Trainer Walks
  • Stutteri Dings 600x110 Feb21 (002)
  • internetauktion
  • Derby25
  • Wishingstone 600x110px
  • Michaelturn 600x110px
  • Enssnapshot 600x110px

Indlæg markeret med ‘Nykøbing F Travbane’

Ildsjæle bag DM

Der er ligger et stort frivilligt arbejde bag DM for travamatørkuske, som lørdag eftermiddag afvikles på Nykøbing F Travbane.

De kommer fra hele landet for at være med til at kæmpe om titlen, Danmarksmester for travamatørkuske, men for at denne konkurrence i det hele taget er blevet en realitet er det foregået et stort frivilligt arbejde af medlemmerne i den lokale hesteejerforening.

-Vi fik overdraget opgaven af FDT, og i Travklubbens bestyrelse så vi DM som en fantastisk mulighed for at sætte Nykøbing F Travbane og travsporten på landkortet, siger Torben Nygaard, formand for Nykøbing F Travklub.

-Rygterne om vor død har jo floreret gennem de seneste år – der var ingen – heller ikke vi selv, der vidste om der fortsat ville være en travbane på Falster. Mange tror desværre stadig, at vi er lukket på grund af de mange negative skriverier, der har været i forhold til lukningstruslen, som vi levede med i mange år, siger Torben Nygaard videre.

-Med afviklingen af DM vil vi gerne give vort bidrag til at vise travsporten frem på bedste vis, og vi har markedsført løbsdagen intensivt i lokalområdet.

Overalt er der reklameret for arrangementet på kommunens pyloner, travsportens egne medier har velvilligt skrevet en masse om DM arrangementet og i vores lokalradio kører der spots og på Folketidende.dk er der bannerreklamer.

-Vores Travklub har også været meget aktive i forhold til at fortælle om arrangementet på de sociale medier, så vi ser med spænding frem til løbsdagen, siger Torben Nygaard.

Heidi og Torben Nygaard har samnen med bestyrelsesmedlemmerne i Travklubben lavet et stort stykke arbejde. Foto Kim Gudmand

Guldborgsund Kommune, der ved andre lejligheder har bakket op omkring travbanen, er hovedsponsor for DM-dagen.

-Vi er stolte over, at vores borgmester John Brædder har afset tid til at besøge travbanen.

-Efter 1. løb løb holder han en kort tale samtidig med at vi præsenterer DM deltagerne.

-Efter 7. løb vil han overrække pokaler til den nye Danmarksmester og nr. 2 og 3, siger Torben Nygaard videre.

Og det er netop velvillige sponsorer, der har gjort det muligt at markedsføre DM-dagen lokalt.

-Travklubbens bestyrelsesmedlemmer har skaffet 16 kuskesponsorer, 4 løbssponsorer og en hovedsponsor i form af Guldborgsund Kommune og med sponsorindtægterne i baglommen havde vi fundamentet for ekstraordinære initiativer på plads, siger Torben Nygaard.

-Vi håber på at mange vil lægge vejen forbi travbanen i morgen, og vi har da også tænkt på publikum, idet der er gratis is til børn, gratis ponyridning, tilbud på franske hotdogs til 10 kroner og endvidere er der en publikumskonkurrence om flotte præmier på basis af en annonce i de lokale aviser, der også giver gratis entre.

-DM-deltagerne vil vi sørger for dagen igennem, således de får en god oplevelse, og om aftenen er der arrangeret DM-fest på Kikko Bar, hvortil cirka 100 har tilmeldt sig.

-Det bliver sikkert en lang og hård dag, men jeg tror og håber også, at det bliver en rigtig god dag for travsporten, slutter Torben Nygaard.

17 steder på Falster har Guldborgsund Kommune etableret sådanne reklame-pyloner, og her er der gjort opmærksom på DM-dagen på travbanen. Foto Heidi Nygaard

Heste for millioner

Aldrig tidligere har der på en skandinavisk auktion over travheste været fremstillet så mange fine heste, som det er tilfældet på HL Select Sales i aften på Car Center Racetrack ved Nykøbing FHLsales2015

Auktionen, der i alt omfatter 70 heste er en mix-auktion, og inden for de kategorier, der udbydes heste i – åringer, to-åringer, løbsheste –samt hingste-aktie – er der kvalitet, så det basker.

Det er lige før, at det er forkert at fremhæve nogen af auktionshestene på bekostning af andre.

Men når det nu alligevel sker ,så se dette udpluk

En Love You-lillesøster til bl.a. Red Rose America.,

En Muscle Hill- hoppe efter den tyske tophoppe Playgirl November

Første afkom efter den fine hoppe, Swept To Victory – og fra første årgang efter Chapter Seven

En helbroder til den amerikanske Hambletonian-kandidat, Muscle Diamond, der i nat starter som favorit i Reynolds Stake på The Meadowlands- afstamningen: Muscle Hill – Windylane Hanover.

En helbroder til den tyske derbyvinder Lotis Photo – og halvbroder til Conrad Lugauers stjerne, Bagley. Afstamningen: SJ’s Photo – Novel Boshoeve.

En ¾ broder til hurtigtravere Politiken – afstamningen: SJ’s Caviar – Golie Hawn

En hingste-aktie i USA’s førende avlshingst. Muscle Hill. Sådanne aktier blev i fjor handlet for 107.000 og 110.000 dollars på Harrisburg-auktionen.

Surre med Christoffer Eriksson vandt 3 års Eliten på Solvalla i 1.11.9a/1609 m  og har siden vundet E3-lang Foto Kanal 75

Surre med Christoffer Eriksson vandt 3 års Eliten på Solvalla i 1.11.9a/1609 m og har siden vundet E3-lang Foto Kanal 75

En Donato Hanover-halvbroder til Federal Flex, der var en af sin årgangs allerbedste heste i USA. Nu avlshingst i Finland.

En halvsøster til bl.a. Magna Vang, Rasser Vang og Tua Vang – med SJ’s Photo som fader.

En helbroder til sejrshesten Axel. Afstamningen: Love You – Hioubov Lykke.

En halvsøster til dobbeltmillionæren Ravenna med Ens Snapshot som fader.

En 2-års hingst efter tophoppen Västerbo Daylight med amerikanske Lucky Chucky som fader.

En 2-årig Muscles Yankee-søn, ud af samme moderlinje som Main Wise As.

En 2-årig helsøster til den italienske tophest, Ilaria Jet 1.11.2 9, 1 mio. kr

En 2-årig halvsøster til unghestestjernen Denim Boko med SJøs Caviar som fader.

Og blandt løbshestene
Pershing Bi, der i morgen starter i Harald LundsMindeløb.

Albatros, der har vundet to ud af tre starter

Dave Briggs, der har været et eller to i sine sidste fire starter

Sucre – vinder af 3-årings Eliten på Solvalla, Vinder af E3 Lang Finale – starter på tirsdag med vinderchance på Jägersro.

Har du endnu ikke set programmet – så find det på dette link – klik her

Og de heste, der har fået wild cards til auktionen findes på dette link – klik her

Klokken 13.00 er der fremvisningsløb, hvor de 2-åringer, der er anmeldt til auktionen viser sig frem.

Klokken 14.30 – 17.00 præsenteres auktionens åringer

Klokken 18.00 starter auktionen.

 

Travbane i korruptionsskandale

Denne tirsdag måtte valget for en gang skyld vige pladsen som hovedhistorie  på TV-stationerne for en korruptionsskandale, der bl.a. har spor til travbanen ved Nykøbing Falster.nykftrav

IT-firmaet Atea er involveret i skandalen, der efter Politiets opfattelse er foregået i forbindelse med leverancer til Region Sjælland.

Tidligt tirsdag morgen blev flere personer rundt om på Sjælland anholdt – bl.a. en person ansat ved Region Sjælland, der skulle have interesse for travsport og som skulle have udvirket, at NFT-banen havde modtaget et sponsorat på 100.000 kroner + moms.

Atea og et andet IT-firma skulle desuden have stillet en konto med 1 million til rådighed for de anholdte, der skulle have brugt en del af pengene på rejser til bl.a. Dubai.

– Det er begrænset, hvad vi endnu kender til sagen, siger Erling Clausen, der er formand for Nykøbing F Travbane – Car Center Racetrack.

– Men jeg kan fortælle så meget, at vi siden 2003  har haft et godt sponsorsamarbejde med Atea. – først under navnet Topnordic og derefter som Atea.

– Så sent som for 14 dage siden fik vi en bekræftelse på, at Atea også i 2015 ville være sponsor for Harald Lunds Mindeløbet og i lighed med tidligere år er beløbet 100.000 kroner plus moms, siger Erling Clausen.

– Som nævnt har Atea haft dette sponsorat siden 2003, og for dette beløb får de udover et fast skilt på banen og det at løbet er det største travløb på Sjælland, også 20 billetter til bespisning af medarbejdere og gæster etc.

– For mig at se har Atea hidtil været meget tilfredse med dette sponsorat, og derfor kom det som en stor overraskelse for mig,  at de i dag har trukket deres tilsagn om 2015-sponsoratet tilbage, men det kan de vel ikke, vel?, slutter Erling Clausen.

Nykøbing Falster Travbane

Nykøbing Falster Travbane

Gedser Landevej 22
4800 Nykøbing F.

Telefon +45 888 112 08
E-mail: nft@trav.dk

Link til website: Nykøbing Falster Travbane

ÅBNINGSTIDER

Hverdage 8.00 – 15.00 (fredage til kl. 12.30)
Løbsdage (hverdage) 8.00 – ½ time efter sidste løb
Løbsdage (søn- og helligdage) 8.30 – ½ time efter sidste løb