Det var lige før, at den danske følhoppe Go Siri havde fået en vinder i Spaniens største løb.
Et par meter til.
Så havde Dimoni des Lloder, der har den danskfødte hoppe Go Siri som moder, vundet Spaniens største travløb, Gran Premi Nacional på Son Pardo-banen søndag aften
Førende Duna de Llevant (Algiers Hall) var ved at slå knuder på sig selv i opløbet for ikke at komme først, og da samtidig J. Fluxa havde fået gang i den store Dimoni des Lloder blev det pludseligt spændende.
Meter for meter nærmede Dimoni des Lloder den førende, men målstregen reddede Duna de Llevant – den vandt med en mulespids.
Det var meget tæt på, at Go Siri havde fået en storløbsvinder!
Såvel Duna de Llevant som Dimoni des Lloder fik noteret 1.16.7a/2150 m.
Der var 50.000 Euro i førstepræmie og 25.000 Euro i andenpræmie.
Det var 83. gang, at dette løb blev afviklet.