TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tæppefald i Nykøbing

af | 11. dec 2021 | Nyheder

Medens der var stor dramatik om det professionelle kuskechampionat, skete der ingen ændringer i de øvrige lister.

Den eneste bemærkelsesværdige forandring var, at Camilla Spuhr Jensen efter sejr med Iver Jessens To Late (burde den ikke hedde Too Late?) i årets sidste montéløb øgede sit sejrstal for 2021 fra to til tre og dermed cementerede sit championat.

Anders Rygaard Jensen tog sig af jockeychampionatet med en sejr og tre andenpladser, og den tidligere professionelle træner Jan Kramer blev amatørchampion med syv sejre.

Travløbene i Nykøbing vender tilbage den 2. april 2022, hvor banen efter lukningen af Billund atter kan betegne sig som Danmarks yngste.