TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

“Synes jeg har strakt mig langt”

af | Nyheder

Jeppe Juel ser ingen argumenter for at ikke at starte i Sverige igen.

Som størsteparten af de jyske trænere har Jeppe Juel også – med undtagelse af to starter på Halmstad den 14. marts – afstået fra at starte heste i Sverige under Corona-krisen, men senere på ugen sætter Aalborg-træneren to gange kursen mod nabolandet.

Onceforall Face sæsondebuterer lørdag på Jägersro. Arkivfoto: Jägersro.

-Jeg føler på en måde, at det er blevet givet lidt frit, og når jeg kan se, at det bliver håndteret så godt fra svenskernes side, ser jeg ingen problemer i at tage derover, siger Jeppe Juel til Travservice.dk.

Torsdag starter Jeppe Juel Fasten Daugbjerg og Evita Skovsende på Åby, hvor han ligeledes gæstekører Cassiopeia for Bo Westergaard, mens han lørdag medbringer fire heste til Jägersros V75-dag: Don Cash, Forecast, Onceforall Face og Rossi Garline.

-Jeg har afventet situationen lidt og har hidtil ville være en medspiller, men synes, at jeg har strakt mig langt, siger Jeppe Juel.

-Jeg har selvsagt talt med mine hesteejere, som jo til syvende og sidst bestemmer hvor vi skal starte, men der er ingen, som har givet udtryk for, at vi IKKE skal tage til Sverige.

I Gulddivisonen, L.C. Peterson-Broddas Minne, med 150.000 SEK til vinderen er Jeppe Juel på plads med sæsondebuterende Onceforall Face (Viking Kronos), der gør sin første start efter hjemkomsten fra Frankrig, hvor den svenskfødte hest har tjent rigtig mange penge de sidste par sæsoner.

-Corona-krisen har ødelagt al timing med Onceforall Face, der skulle ha’ startet på Lunden tidligere på måneden, siger Jeppe Juel.

-Når man man melder i V75 skal man være godt forbedredt, men jeg er ikke så godt forberedt som jeg gerne ville. Desværre har tingene imidlertid udviklet sig i en retning, så jeg har været nødt til at gøre noget for at komme i gang, så vi kan være lidt bedre forberedt længere hen på sæsonen.

-Jeg ville hellere ha’ haft givet ham et par løb eller to, og måske et rutineløb, inden jeg gik ud i Gulddivisionen, men sådan blev det altså ikke.

-Der er ingen aktuelle planer med Onceforall Face efter lørdag, bortset fra, at sandsynligvis går tilbage til Frankrig når de åbner op dér, da jeg synes han passer godt til løbene dernede.

Jeppe Juel starter også Forecast (Donato Hanover) i V75 (Sølvdivisionen) og her er han mere optimistisk mht. chancerne:

-Forecast har et betydeligt bedre startspor (9) og har trænet sammen med Onceforall Face hele vinteren. De har begge gået et par banejobs, men kommer måske nok til at mangle en udblæsning.

-Jeg er dog godt tilfreds med startsporet, hvorfra jeg kan køre et defensivt løb og tror godt, at han kan være et trioemne. Forecast gør altid godt efter pause, men jeg tror dog med på de to heste uden for V75 (Don Cash og Rossi Garline, red.), slutter Jeppe Juel.