TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Svensk i Lexington

af | Nyheder

Tre ud af fem afdelinger af Bluegrass Stake for 2-årige hingste, der blev kørt i nat på The Red Mile i Lexington, blev vundet af heste trænet af svenske trænere.

Jimmy Takter – selvfølgelig – signerede to af sejrene med hhv. Uncle Lasse (Donato Hanover) og The Bank (Donato Hanover) mens Staffan Lind trænede den tredje vinder, Billy Flynn (Cantab Hall), der nu har startet 8 gange og er ubesejret!

Uncle Lasse, der er lillebroder til den 3-Ã¥rige tophoppe, Shake it Cerry samt til Heiskanens Olympiatrav-vinder Solvato, vandt sin fjerde sejr i 8 starter i 1.11.0 med Ron Pierce i sulkyen.

Den har nu tjent 203.279 dollars og det holder den ikke ved. Det er en ret stor hest, der fÃ¥r mere og mere styr pÃ¥ sine bevægelser – bliver interessant at følge til næste Ã¥r.

Jimmy Takter sad selv bag The Bank, der har indledt sin løbskarriere roligt. Dette var anden sejr i 6 starter. Vindertid 1.10.7. Moderen, Lantern Kronos er helsøster til Going Kronos, så det er også en spændende 2-åring, denne her.

Hverken Uncle Lasse eller The Bank har været handlet på auktion.

Det har derimod den ubesejrede Billy Flynn, som Karl Erik Bender, Palema i fjor købte for 120.000 dollars i Lexington.

Billy Fynn vandt sin 8. sejr i 1.11.9 og har nu tjent 312.057 dollars.

Toptræneren Ron Burke har naturligvis også en skrap 2-årig hingst i stalden. Den hedder Habitat (Conway hall) og kostede i fjor 50.000 dollars i Lexington.

Habitat vandt nyligt det store canadiske 2-Ã¥rsløb, William Wellwood Memorial og fulgte op i nat med en sikker sejr i 1.10.7 – den var nu tjent 311.957 dollars.

Åke Svanstedt bragte sin Peter Haughton-vinder Centurion AM (Sj’s Caviar) til start for første gang efter storløbs-triumfen.

Centurion AM måtte angribe uden ryg de sidste 700 m og blev i løbets sidste fase overspeedet af rygkørte Southwind Striker (Muscle Hill) med Tim Tetrick, der vandt med en mulespids. Begge fik noteret 1.10.7.

Det var karrierens første sejr for Southwind Striker, der kostede 40.000 dollars i Lexington i fjor.