TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Svanstedt undrer sig

af | Nyheder

SEBASTIAN-K-OSLO-GR-PRIX-1

Sebastian K

Lørdag eftermiddag var Åke Svanstedt tilbage på banen, da staldens aktuelle stjerne Sebastian K var i et såkaldt qualifier – en amerikansk udgave af rutineløb. Sebastian K kom ukørt hjem i 1.12,3a/1609 m., så fremtiden tegner lys, hvor første start i hestens nye hjemland bliver i weekenden 10.-11. maj.

På ATG’s hjemmeside har Michael Carlsson lavet et interessant interview med Åke Svanstedt, hvor den svenske træner undrer sig over, hvorfor flere af de bedste heste flere gange i træk stiller op i qualifiers.

– Hvis ikke hestene hat startet  i en måned, så skal de efter amerikanske regler i et kvalifikationsløb. Men alligevel findes der mange, som kører flere kvalifikationsløb i træk – eksempelvis Maven, der skal starte i Elitloppet. Hun har været i qualifier tre gange i træk nu og har to gange gået 1.10-tider og én gang en 1.11-tid. Jeg kan ikke forstå det, når nu der findes løb til den hver uge for tiden. Maven så fin ud, mens Market Share måske ikke så lige så fin ud – hvis man nu skal være lidt kritisk, forklarer Åke Svanstedt bl.a.

– Flere har også spurgt mig om, hvornår vi næste gang skal i qualifier med Sebastian K. Men én kvalifikation må være nok.

Du kan læse hele interviewet på www.atg.se, hvor Svanen også fortæller om dét at køre på Meadowlands og også lidt om andre heste i stalden – og deriblandt en pasgænger, der præsterede 1.11,2a/1609 meter i sin qualifier.