Det 141. Ôsterreichisches Traber-Derby 2026 på Krieau-banen i Wien blev en stor succes for opdrætteren af Venus-heste, der besatte de tre første pladser.
Selv om opdrætteren af Venus-heste, Agro Hochstaffl havde fire heste til start i det østrigske Derby, så er det alligevel ret bemærkelsesværdigt, at tre af dem var først i mål.
Secret Venus – en hingst efter Baltimore As – Severine Hanover – der trænes i Tyskland af Robert Graumüller vandt sikkert i ny derbyrekord 1.13.8a/2600 m og fik 25.000 Euro i præmie.

På andenpladsen fulgte Ivana Venus (Explosive Matter) med Christoph Fischer i 1.14.2 – den trænes i Østrig af Gregor Krenmayr, mens endnu en hoppe, Darling Venus (Baltimore AS) med Gregor Krenmayr blev nummer tre i 1.15.2.
Det tredje opdrættersejr i det østrigske Derby til Agro Hochstaffl og det var ligeledes tredje gang Christoph Schwartz vandt.
Selv om Agro Hochstaffl er østrigsk, så ligger stutteriet fysisk i Tjekkiet, hvor man har seks avlshingste – bl.a. Baltimore AS samt 21 følhopper.
