TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Har Knud Erik Ravn en ny amerikansk tophest på vej?

af | 23. jun 2026 | Nyheder

Verdens hidtil hurtigste 2-åring i 2026 hedder Delivery Boy og den ejes af Knud Erik Ravn, Cowboyland sammen med den amerikanske træner, Dewayne Minor.

Knud Erik Ravn og Dewayne Minor har arbejdet sammen I mange år og Minor har bl.a. ført stjerner som Legendary Lover K og Wishing Stone frem.

Nu kan det så ud til at det dansk/amerikanske team kan have en ny stjerne på vej i den 2-årige Delivery Boy, der den 29. maj løb 1.12.5 på 1000 meter-banen Oak Grove i Kentucky.

Delivery Boy med Dewayne Minor.

Det er verdens hidtil bedste tid af en 2-åring – den  blev godt nok tangeret i fredags af Seven Pledges (Walner) – en 700.000 dollars hingst, der trænes af Andrew Harris og som løb 1.12.5 i en qualifier på The Meadowlands (Mile bane).

Delivery Boy er efter Calgary Games of Demoiselle Hanover og blev købt i Lexington i fjor for 20.000 dollars.

Hingsten er syvende afkom efter Demoiselle Hanover – en Muscle Hill-datter, der i D Train har samme mor som bl.a. Donato Hanover.

Hendes første afkom solgtes for 220.000 dollars som åring .- det var Sherry Lynx Lady (Father Patrick), der satte rekord 1.10.0 og tjente 354.078 dollars, og denne hoppe født i 2017 har været det hidtil bedste afkom efter Demoiselle Hanover.

Demoiselle Hanover har to afkom efter Calgary Games – den 3-årige Demimond, der har vundet 3 sejre, sat re3kord 1.11.2 og har tjent 50.042 dollars.

Dewayne Minor valgte at lade Delivery Boy debutere på et County fair i Kentucky, hvor den vandt sin første start overlegent, men galoperede anden gang og sluttede på en tredjeplads.

Delivery Boy, som åring i Lexington

Den 29. maj tog Minor Delivery Boy til Oak Grove og i en qualifier blæste den 2-årige hingst til spids fra spor 9 og løb alene foran feltet og med en afslutning efter 1.12.0 landede Delivery Boy på 1.12.5 – tre længder.

I dag skal Delivery Boy med Dewayne Minor starte i en afdeling af Kentucky Sire Stakes på Oak Grove – der er en samlet præmiesum på 40.000 dollars.

Der er otte heste til start og Delivery Boy har trukket spor 7 bag bilen.