TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Stud Muffin hentede 100.000 kr.

af | 25. aug 2017 | Nyheder

Flemming Jensen måtte blive hjemme fra Åby Travet i aftes på grund af sygdom, men substitutten Jørgen Sjunnesson gjorde det godt og vandt med Stud Muffin.

Det var ingen dårlig beslutning Falster-stalden HMH I/S tog, da man besluttede sig til at sende 6-årige Stud Muffin (Varenne) i træning hos Flemming Jensen i januar i år.

I fjor var det blot blevet til knapt 10.000 kroner i indvundne præmier.

Hos Flemming Jensen har Stud Muffin fundet nyt liv og torsdag aften vandt den V75-løb på Åby Travet for gæstekusken Jørgen Sjunnesson, der sprang til, da Flemming Jensen måtte melde afbud på grund af sygdom.

Stud Muffin med Jørgen Sjunnesson vinder foran Cash Converter med Johnny Takter. Foto Kanal 75

Stud Muffin kunne føre et stayerløb fra start til mål og vinde i 1.15.4a/3140 m – præmie 100.000 SEK – på andenpladsen var det også dansk ved Marc Bæk-Nielsens Cash Converter med Johnny Takter, der noteredes for 1.15.5. – præmie 50.000 SEK.

Med torsdagens sejr har Stud Muffin nu vundet 3 sejre i 8 starter og tjent 110.747 kroner i år.

Flemming Jensen sendte i alt fem heste til start på Åby og af de fire andre klarede Miss Montechristo og Evens First Boy sig bedst, idet de begge besatte en fjerdeplads i deres respektive løb – det gav en præmie på 13.500 SEK til hver,