TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Strøtanker

af | Nyheder

Fra amatørkusken Karsten Stage med licens på NFT har vi modtaget følgende indlæg

Strøtanker over emner som : Søren Møller – DGI – Danske Spil – Marianne Jelved.talerstol

Er det en tilfældighed:

– at hestesportens fremtid skulle under behandling i Folketinget den 6. november 2014?

Jeg tror det ikke – for se lige hvad der hændte et par dage senere:

DGI holdt Årsmøde den 8. november 2014.

Er det en tilfældighed:

– at Søren Møller har langet hårdt ud efter hestesportens økonomiske “tilskud” og vil have hestesporten beskåret med kr. 30 mill.  eller mere?

Jeg tror det ikke – for den 8. november 2014 genopstillede Søren Møller til formandsposten i DGI.

Og vil man promovere sig selv som en stærk leder – så må man på bedste  Putin-vis spille med musklerne og f.eks. bekrige de små forbund udenfor DGI på plads og tage deres ikke fortjente lommepenge fra dem.

For så kan man efterfølgende som formandskandidat, overfor delegerede, stå frem som en stærk leder, der varetager sine medlemmers interesse på bedste vis.

Og blev Søren Møller genvalgt som formand?  JA – selvfølgelig gjorde han da det.

Er det en tilfældighed:

– at Marianne Jelved ikke rokkede sig en tomme i forhold til hestesportens fremtid?

Jeg tror det ikke – for hvor var Kulturministeren at finde den 8. november 2014?

Jo – minsandten : hun var da hovedtaler på DGI’s Årsmøde i Vingsted-centeret!

Og havde Kulturministeren nu imødekommet hestesporten og givet indrømmelser, som gik imod Søren Møller’s vendetta mod hestesporten – så havde hun nok haft et problem, når hun efterfølgende skulle gå på talerstolen, som hovedtaler til DGI’s Årsmøde 2 dage senere.

Læs iøvrigt hendes tale her – http://www.dgi.dk/arkiv/2014/11/07/kulturministerens-tale

Som I ser – jeg tror at tingene hænger sammen – bare ikke til fordel for os – men til for del for DGI.

Læg så dertil, den magt, som Søren Møller besidder i sin egenskab af næstformand i Danske Spil. Hvilke chancer har hestesporten som miniput-organisation i dén sammenhæng? Ingen!

Læg dertil Kulturministeren’s berygtede politikerpåstand om, at hestesporten modtager kr. 65.000 i tilskud pr. medlem og at DGI’s medlemmer modtager kr. 150 i tilskud!! Ja, hvem støtter kulturens førstedame så? Mastodonten DGI eller hestesporten?

Kendte begreber som urent trav, aftalt spil og embedsmisbrug – passer mon nogle af disse ind i denne sammenhæng?

Ja – hvad tror du?