TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Streng straf til svensk træner

af | Nyheder

I torsdags var der drama på Jägersro efter afviklingen af et af dagens Prøveløb – de implicerede var trænerne Conny Lindblad og Marcus Bergman. Og nu er Conny Lindblad idømt en bøde på 10.000 SEK og en udelukkelse fra løbsdeltagelse på tre måneder.

Historien er følgende:

I løbet var Bergmann meget tæt på førende Conny Lindblad, der forsøgte at vifte Bergmans hest væk – ja, faktisk var Bergmanns hest så tæt på Conny Lindblads sulky, at den ramte sulkyhjulet, så dækket gik i stykker. Conny Lindblad måtte herefter trække sin hest ud af løbet.

Efter løbet mødtes de to på staldterrænnet, og forklaringerne er herefter forskellige.

Dommerkomiteen har tilsyneladende fulgt Marcus Bergmanns forklaring om, at Lindblad nikkede ham en ”dansk skalle”, mens Lindblads forklaring var, at han snublede over Bergmanns sulky, da Lindblads hest pludselig ville den anden vej – og at episoden slet ikke var så alvorlig som Bergman gav udtryk for.

Men den forklaring købte dommerkomiteen altså ikke.

Du kan se prøveløbet på dette link – klik her

Conny Lindblad er den førende kusk fra start.