TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Strålende præstation af Glorius Rain

af | 26. aug 2023 | Nyheder

For anden gang denne lørdag kunne opdrætteren Thomas Lind-Holm besøge vindercirklen på Charlottenlund Travbane efter et af hans afkom havde sejret.

Først var det Golden Rain, der i et meget tæt opløb sejrede i 3. løb med Flemming Jensen i sulkyen, og i 9. løb kunne kuldsøsteren Glorius Rain med Birger Jørgensen – og trænet af Flemming Jensen vinde.

Begge heste er ejet og opdrættet af Thomas Lind-Holm, Stutteri Dust, Skive.

Glorius Rain, der som Golden Rain er svenskregistreret, er efter Donato Hanover – Burning Rain og er således et 2. generationsopdræt fra en af de fine hoppelinjer, som Thomas Lind-Holm har.

Ja, Burning Rain er i øvrigt også moder til Hoppe Derbyvinderen Flower Dust (Love You).

Glorius Rain sad i spids fra start til mål, mens staldkammeraten Eenymeenyminymoe med Flemming Jensen havnede udvendigt efter omgangs kørsel

Ingen kunne true Glorius Rain i opløbet, og den trak fra til klar sejr i 1.11.7a/2000 m foran vinderhullets Gabi Kyvsgård med Bo Westergaard i 1.11. og en tapper Eenymeenyminymoe med Flemming Jensen i 1.11.9.

Og apropos navngivningen af Stutteri Dusts opdræt:

Danske heste navngives med kennel-navnet Dust.

Svenske heste med kennel-navnet Rain.

Oprindeligt kaldte Thomas Lind-Holm også sine svenske heste – Dust, men da en svensk opdrætter, der engang havde opdrættet heste og kaldt dem – Dust, gjorde indsigelse, måtte den danske succesopdrætter ændre – og det gjorde han til Rain!