TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Store Pris: Historien taler mod sejr til Derbyvinderen

af | 14. sep 2024 | Nyheder

Som det første store årgangsløb der køres efter Dansk Trav Derby kaldes Aalborg Store Pris ofte Derbyrevanchen.

Jeppe Juel-trænede Icebreaker med Magnus A. Djuse vandt Dansk Derby 2024 overlegent – vinder den igen i aften med træneren i sulkyen??.
Foto Burt Seeger

I aften udfordres Derbyvinderen Icebreaker med sin træner Jeppe Juel, da også af fem af konkurrenterne fra Dansk Trav Derby, der sammen med andre fem 4-årige travere vil forsøge at forhindre Icebreaker i at vind én ny sejr.

Og historien takler faktisk for, at de (konkurrenterne) vil lykkes!

Ikke siden 2015 er det lykkes en Derbyvinder at gå videre og vinde Aalborg Store Pris.

Det var dengang Winston Sisa med Jan Dahlgaard, der gjorde det.

Og i vores årtusinde er det – udover Winston Sisa – kun fire andre Derbyvindere, der har lavet doublen:

2004 Home Blåbjerg

2005 I’m a Photo

2007 Leviti

2010 Okay Bee

Og før disse vindere har der været  yderligere fem Derbyvindere, der ogsÃ¥ vandt Aalborg Store Pris – et løb, der har været afviklet siden 1966 og altsÃ¥ blot haft i alt 10 Derbyvindere, der har lavet doublen!!

Nu er det selvfølgelig ikke hvert år Derbyvinderen er kommet til start i Aalborg Store Pris, men generelt har det været sådan.

Så historisk set er Icebreaker og Jeppe Juel på en hård opgave.

At startpladsen som nummer 11 for Derbyvinderen også taler mod sejr er en anden ting.

Men hvem vinder så?

Derbyets nummer to, Isseymiyake Secret med Thomas Uhrberg har også tabt lodtrækningen og trukket spor 9 – indvendigt i anden række.

Inden for de sidste fire år har tre af vinderne af Aalborg Store Pris haft programnummer 6.

Kun Fossa med nummer 7 i 2021 har brudt den række.

Ellers har Emoji (2021), Gautut Gardenia (2022) og Henrik Will (2023) alle startet og vundet med programnummer 6!

I år har Jubii Vang med Nicklas Korfitsen programnummer 6!

Nicklas Korfitsen vandt Hoppe Championatet med Ivana Nordic. Vinder opgså han også Store Pris i år? Foto KM Foto/Kjeld MIkkelsen

Nicklas Korfitsen var fredagens kusk i Aalborg med fire sejre i fem starter – heriblandt Aalborg Hoppe Championat med Ivana Nordic.

Kun en gang tidligere er det lykkes en kusk at vinde såvel Aalborg Hoppe Championat som Aalborg Store Pris samme år!

Det var i 2010, hvor Flemming Jensen gjorde det med såvel Odyssee Eastwind som med Okay Bee – begge havde i øvrigt vundet deres Derby-løb, Dansk Hoppe Derby og Dansk Trav Derby!

På Bet25 Sport kan man spille Fast Odds til Store Pris-løbet, og modsat Hoppe Championatet, hvor Foreign Affair blev trykket i bund, så har der ikke været de store udsving i Fast Odds.

I tirsdags kunne man få 4,10 på Icebreaker som vinder – den er nu nede i 3,80 – det samme står Isseymiyake Secret til fra 4,25 i tirsdags.

Pure Steel er op til 6,90 fra 6,75, Joy Me op fra 8,75 til 10,00. Også Jubii Vang er op til 10,00 – fra 9,25.

Iron Design er faldet fra 50 gange til 35 gange.

Aalborg Store Pris indgår som 6. afdeling i det nordiske V65-spil.

I fjor var omsætningen alene i V65-spillet 1.108.957 kroner – 6 rigtige gav 329.723 kr. og 5 rigtige 586 kroner.

Også i 2022 blev spillet sat på en hård opgave og ingen havde 6 rigtige – 5 rigtige gav 1.594 kroner. Omsætningen var 753.695kr.

Indskud til V65 spillet slutter med start af 3. løb klokken 19.40

Til at hjælpe dig er der tips og informationer at hente på Bet25 – det er Jesper Elbæk, der har tips og Rene Kjær er klar med Kjærs Corner – klik her

Også Weekendmagasinet er klar med tips til aftenens løb – klik her