Stor Lønborg-dag i Aarhus
Både far, mor og søn vandt løb denne søndag på Jydsk Væddeløbsbane.

Foto Ole Hindby
Normalt er det mændene i Familien Lønborg, der mest er i rampelyset, men denne søndag stjal Heidi Lønborg billedet, da hun vandt en overlegen sejr i finalen i ATAKs Fødselsdagsløb med Fox on the Run S (Great Challenger), som trænes af gemalen, Henrik Lønborg.
Heidi Lønborg rundede feltet på vej ind i opløbssvinget og vandt i 1.16.1/2360 m – spidshesten Herman K med Mike Andersen nummer to i 1.18.7.
For on the Run S, der er en anpartshest, fik 37.500 kroner i førstepræmie – og der var masser af ærespræmier til kusken.

Men hverken Henrik eller Michael Lønborg stod tilbage for Heidi.
Henrik Lønborg vandt med Gaghan Frisco (Chipmate) mens Michael Lønborg vandt med Going Joe (Judge Joe).
Det er første gang Heidi, Henrik og Michael Lønborg vinder løb på en og samme løbsdag, men Henrik Lønborg erindrer, at det tidligere er sket at Heidi, Henrik og Vagn Lønborg har vundet løb på samme løbsdag.