TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Stjernen bliver i stalden

af | Nyheder

Når de bedste franske 4-åringer i eftermiddag mødes i Gruppe II-løbet Prix Ephrem Houel på Vincennes er det uden årgangens stjerne, Face Time Bourbon på startlisten.

Træner Sebastian Guarato har valgt at springe eftermiddagens løb, der er den sidste forprøve til Prix de Selection den 2. marts, over med Face Time Bourbon, og det giver jo så andre heste mulighed for at komme til fadet i løbet, der er doteret med 100.000 Euro.

To heste skiller sig ud i feltet på 11.

2 Falcao de Laurma (Uniclove) med Anthony Barrier, der slog selveste Face Time Bourbon i forrige start, samt 9 Fakir du Lorault (Vaillant Cash) med Francois Lecanu, der fulgte godt med Face Time Bourbon på en andenplads på PDA-dagen.

Prix Ephrem Houel køres som 4. løb med start klokken 15.50.

Forinden kan det blive til svensk sejr i dagens Quintet-løb, 3. løb med start klokken 15.15.

Robert Bergh-trænede Mindyourvalue W F med Gabriele Gelormini trives som en fisk i vandet på Vincennes, og tippes som vinder, men egentlig er Johan Untersteiners Day or Night In med Dominik Locqueneux vel en bedre hest – den vandt i fjor på PDA-dagen før Takethem, men i Frankrig har den endnu ikke gået op til den præstation.

Måske gør den det i eftermiddag?

Forinden er der en sikker vinder – ja, den går atter alene over banen!!

City Guide med Robin Bakker vinder 2. løb – men vi får nok ikke 6 gange pengene på den som sidst den vandt, og hvor den vandt helt efter behag!!

Nummer to til den kan blive belgiske Lover Boy, der har den danske hoppe Merlot D K som moder.

Lover Boy med Alexandre Abrivard var senest nummer tre til City Guide på Vincennes.

DanToto har V5-spil til løbene på Vincennes – bemærk det starter med 3. løb, så City Guide må dyrkes i Vinder/Plads etc.