Glad Nock og Steen Juul suveræn i stayerløbet.
Øjeblikkets suveræne stayerkonge i dansk travsport hedder Glad Nock – det må vi konstatere efter den imponerende sejr i Derbydagens stayerløb, der var S J’s Photo-sønnens tredje stayersejr på stribe.
Efter at have pareret en fejl kort efter start, var Steen Juul offensivt indstillet med Glad Nock, der overtog føringen på første langside og siden defilerede sejren hjem i tiden 1.14,7/2950 meter efter et jævnt 15-tempo hele vejen.
Sejren var Glad Nocks fjerde sæson og 17. sejr i alt i 33 starter.
Glad Nock ejes af Bjarne R. Christiansen og Benny N. Jensen. Førstnævnte har hidtil stået for træningen, men pga. sygdom har parret sendt hesten i træning hos Steen Juul.
På kmfoto.dk kan man i øvrigt læse historien om Glad Nock.