TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Stald Sottos Illusion nummer to efter startgalop

af | Nyheder

Stald Sottos 3-årige franske hoppe, Illusion undgik heller ikke en startgalop lørdag aften, hvor hun startede på banen i Le Mans.

Selv om kusken Anthony Barrier vendte helt udvendigt i banen så Illusion (Love You) kun havde konkurrenter indvendigt, så galoperede Illusion pludselig efter 50 meters kørsel og satte vel 20-30 meter til.

Da hun atter havde fundet benene til trav blev hun kørt efter feltet og på et tidspunkt forceret frem udvendigt for den førende.

Opløbssvinget rundt så det ud til at Illusion skulle kunne vinde, men fra tredje par udvendigt blev favoritten Is Magic Haufor (Prodigious) med F. Boudet sendt frem og til føring ind i opløbet.

Den gik i stå op mod mål, mens Erik Bondo-trænede Illusion kunne holde farten.

Is Magic Haufor sejrede dog sikkert i 1.18.5/2950 m, mens Illusion besatte andenpladsen i 1.18.6 – det gav 4.250 Euro i præmie.

Tidligere på dagen var Baltic Stables Ecco CN (Love You), der også er i træning hos Erik Bondo, til start på Enghien med Franck Nivard i sulkyen.

Fra anden startrække kom Ecco CN ikke ind i løbets afgørelse, men var positiv med 1.10.2 de sidste 1000 meter og 1.09.5 de sidste 500 meter og sluttede på en syvendeplads i 1.12.4a/2150 m – præmie 370 Euro.

Løbet blev vundet i 1.12.0.