TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Stald KTAS kan komme i fokus

af | Nyheder

Danmarks største andelsstald, Stald KTAS har sine to bedste heste til start i eftermiddag på Charlottenlund Travbane, og de har begge topchance.

Står det til programtipperen i Lundens baneprogram, så vinder de to KTAS-heste, Apapmand og Blackbird i eftermiddag.

Apapmand (Ens Snapshot) med Anders F. Jensen i sulkyen, starter for første gang efter storløbssejren på Jägersro tidligere på måneden, hvor den vandt finalen i Europas største amatørløb, Bertmarks Minnelopp for Steffen Christiansen.

Apapmand med Steffen Christiansen vandt på Jägersro Foto Kanal 75

I eftermiddag er Apapmand til start i 5. løb, hvor den møder bl.a. Triton Neergård med Jeppe Juel, White Russian med Steen Juul og Ray-Ban med Kasper K. Andersen.

En spændende deltager er den amerikanske Mambo Blue Chip med Wim Paal, der ikke har lavet noget specielt i Italien, men som nu forsøges hos Halmstad-træneren.

Blackbird (Torvald Palema) med Kasper K. Andersen starter for første gang siden sejren i Hoppe Derby Consolation. Den er til start i 6. løb, og er nu oppe i en hårdere klasse end tidligere med de 50.000 kroner, den fik på præmiekontoen ved sejren i Consolation.

Blackbird er derfor ikke en oplagt favorit efter min mening – Complete (Broad Bahn) med Birger Jørgensen virker mere favoritbetonet ligesom Bal Bora (Pine Chip) med Steen Juul og What a Babe (Ens Snapshot) med Victor Ecce også må tillægges gode chancer.

Ken Ecce træner såvel What a Babe som Blackbird, men er til Kriterie-auktion i Stockholm.

Baneprogrammet til Lunden kan downloades på dette link – klik her