TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Sprintermästaren med V75

af | Nyheder

Der bliver fart på, når Halmstad Travet i aften afvikler sit største løb på året, Sprintermástaren for 4-åringer – et heatløb, hvor der for to år siden blev sat verdensrekord af Brad de Veluwe med 1.09.7!

Interessen for at være med har som tidligere været stor, og i år køres der fire indledende afdelinger med i alt 37 anmeldte heste.

Blandt deltagerne er danskfødte Tumble Dust med Bjørn Goop, der skal ud i 6. løb, hvor den uheldigvis har trukket spor otte bag startvognen.

De 37 deltagere kæmper om de 10 finalepladser, der går til de to bedstplacerede i hvert heat samt de to tredjeheste, der er placeret højest i pointberegningen. I finalen er førstepræmien på 100.000 Euro.

De fire løb indgår i øvrigt i V75-spillet som de fire første afdelinger.

Aftenens program indledes kl. 17.30, og kl. 19.15 køres 1. heat/V75.1 i Sprintermästaren og finalen køres klokken 22.00.

Der er i øvrigt ikke færre end 15 løb på programmet –  sidste løb forventes startet klokken 23.30!!

Til gengæld er der i modsætning til tidligere år ikke trav om fredagen i Halmstad.

Jeppe Juel, Flemming Jensen, Birger Jørgensen og Kenneth Nielsen er alle til start en eller flere gange i løbet af aftenen ligesom Henrik Thomsen, Peter Rudbeck og Peter Jensen sender hest til start.

Du kan downloade baneprogrammet på dette link  – klik her

halmstadomslag