TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Spangenberg-transport tilbageholdt af Politiet

af | 13. sep 2024 | Nyheder

Træner Björn Spangenberg skulle torsdag have startet fem heste i løbene på Bahrenfeld-banen, men blev stoppet af det danske Politi i en kontrolrazzia.

-Vi var på vej mod grænsen, da vi blev stoppet af Politiet, fortæller Emma Stolle fra Team Spangenberg.

Politiet mente, at vi kørte med overlæs, men efter to timer og megen debat, viste det sig, at vi ikke havde overlæs.

-Det var imidlertid som om, de så skulle finde noget andet. Det viste sig, at vi ikke havde en dansk godkendt fartskriver, der skal bruges, hvis man kører mere end 50 kilometer hjemmefra, ligesom vi ikke har bemaling på den lille transport.

-Vi var 41 kilometer fra vort stutteri, og da tiden var fremskreden, valgte vi at vende om og køre hjem for at slippe for en bøde.

-Vi får nu bragt de forskellige ting i orden, men kan ikke lade være med at undre os over, at nu har vi været her i et års tid uden problemer, slutter Emma Stolle.