TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Spænding for alle pengene

af | Nyheder

Det var umuligt at sige, hvem der nåede  målstregen først i 2. indledende heat i Elitloppet. Side om side kæmpede længe førende Raja Mirchi og Panne de Moteur frem mod målstregen, som de passerede samtidigt.

Side om side passerer Raja Michi og udvendige Panne de Moreur målstregen. Hvem vandt? Foto Gerard Forni

Side om side passerer Raja Michi og udvendige Panne de Moreur målstregen. Hvem vandt? Foto Gerard Forni

Men der var en vinder – Panne de Moteur med Ôrjan Kihlström.

Og igen fik man et bevis på, at Kihlstrom er en mester i sulkyen.

Panne de Moteur kunne fra start tage spids fra indvendige Delicious, men da Raja Michi med Lutfi Kolgjini kom buldrende efter 400 meter slap Kihlström.

– Jeg ved jo, at Raja Mirchi helst skal have et løb i toptempo, så hellere sidde i ryg på den, sagde Kihlström bagefter.

Kolgjini forsøgte at køre konkurrenterne flade ved at køre en meget lang speed med Raja Mirchi.

Efter de første 500 m var tempoet 1.09.3, men så satte Kolgjini skruen i vandet og 1000 meter blev passeret efter 108.6

Ind i opløbet kunne Kihlström trække Panne de Moteur ud, og den skyldte jo faktisk at gå forbi den tapre Raja Mirchi.

Men det var ikke let –  Raja Mirchi kæmpede ind i mål, og der måtte målfoto til for at finde vinderen.

Og vindertiden 1.08.9 er ikke set hurtigere i Elitloppet tidligere!

Delicious blev nummer tre for en ærgerlig Daniel Reden. – Hun blev hidsig, fordi der blev omstart. Ærgerligt at noget sådan skal ske til Elitloppet, sagde han.

Det var nordmanden Noralf Braekken med JUliano Rags, der under tilkørsel til startstedet ikke gav plads til Copenhagen Cup-vinderen Caballion. Og så blev der omstart.

Cabaillion endte i øvrigt med at galopere 100 meter fra mål – som den har gjort så mange gange før.

Italienske Pascia l’Est med Enrico Bellei dukkede op i opløbet i inderbanen og tog fjerdepladsen og dermed den sidste finale-billet.

Amerikanske Uncle Peter med David Miller havnede i dødens, og gik iskold med 400 meter tilbage – sluttede sidst.