TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Spændende debutant på Fyn

af | Nyheder

På Fyens Væddeløbsbane debuterer den 3-årige hingst Erik Clausen i eftermiddag – og udover at være opkaldt efter den kendte multikunstner, så har den også en afstamning, der forpligter.

Erik Clausen – altså hesten – er nemlig lillebroder til bl.a. Derbyvinderen Peak (Ganymede) samt den nyttige Thengill (From Above), der begge var ejet og trænet i Sverige.

Moder er Elegant Lady, der ejes af Peter Fog, Ansager,

Peak, der nåede at runde millionen i danske kroner i indtjening, blev siden solgt til New Zealand, hvor den fortsatte løbskarrieren med succes, og i dag virker den i avlen med pæn succes.

Peak har siden 2015 bedækket i alt 224 hopper, og det er der foreløbig kommet 144 føl ud af – årets føl fra årgangen 2018/19 – er endnu ikke alle indberettet.

Erik Clausen, der er efter Broad Bahn, trænes af Gordon Dahl, og den har allerede stiftet bekendtskab med den fynske oval, idet Erik Clausen i november blev godkendt i 1.19.7/2160 m.

Til fasttrackracing.dk fortæller Gordon Dahl om Erik Clausen:

Han er en fin hest som har været klar siden han var to år. Nu fik han dårligt startspor, men jeg tror ikke det betyder det store. Han virker ret ukompliceret i arbejde, og går med åbent hovedlag i løb. Jeg er optimist med ham og tror det er min bedste chance på dagen.

Læs flere kommentarer til de startende heste på Fyens Væddeløbsbane i eftermiddag – klik her