Det østrigske hoppederby er ikke noget egentligt storløb, da der blot er 3.700 € i førstepræmie. Løbet kørtes i dag på den idylliske bane Baden, som er beliggende udenfor Wien.
Løbet vandtes af Suzy KP, som er datter af den italienskfødte tidligere Elitloppsdeltager El Nino. Hun trænes af den tidligere Jägersro-træner Martin Redl, som nu atter er virksom i sit hjemland Østrig. Suzy KP ejes af Uros Predan i Slovenien, og vindertiden blev 1:17.0a/2100 meter.