Efter to skuffende resultater på The Meadowlands var det en helt anden Furst Igor, der i nat vandt sikkert på Yonkers Raceway.

At starte lynhurtige Furst Igor (Readly Express) på Yonkers var ingen dårlig ide!
Den 5-årige vallak, der ejes af Team Friis og Kasper Foget, var trods et par skuffende resultater på The Meadowlands spilfavorit i 8. løb med Jason Bartlett i sulkyen til odds 2,45.
Og spillerne havde ikke taget fejl.
Per Engblom-trænede Furst Igor strøg til spids og blev der løbet ud til sejr i 1.12.9a/1609 m foran Bo Silas (Jailhouse Jesse) med Tyler Buter i 1.13.3.
Der var 8.500 dollars i førstepræmie og dermed har Furst Igor i seks amerikanske starter nu vundet 3 sejre og tjente 22.360 dollars.
Det var tæt på endnu en sejr til en danskejet hest.
Det var ligeledes Per Engblom-trænede Koriander Sisu (Father Patrick), der i ejerkredsen har Nicklas Østergård-Andersen.
Koriander Sisi med Jason Bartlett måtte efter føring se sig slået til andenplads af Musical Ride (Musical Rhythm) med Pat Lachance – begge i 1.14.4. Der var 4.250 dollars i andenpræmie.