TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Selv en mester kan fejle

af | Nyheder

Det var meget tæt på, at den franske topkusk Eric Raffin havde smidt sejren i Gruppe II-løbet, Prix Ovide Moulinet med Aladin d’Ejaceul væk mandag eftermiddag på Vincennes, da han kørte op i førende Athos des Elfes i opløbet.

Aldin d'Ejaceul med Eric Raffin -

Aldin d’Ejaceul med Eric Raffin -Arkiv Gerard Forni.

– For mig så det ud som om, at Athos des Elfes brød ud i banen, og jeg ville derfor køre indvendigt, men så trak den indad igen, og så trådte min hest op i sulkyen.

Sådan forklarer Eric Raffin i dagens Paris-Turf den episode, der var meget tæt på at koste storfavoritten Aladin d’Ejaceul førstepladsen i i det traditionsrige Gruoppe II-løb, Prix Ovide Moulinet på Vincennes mandag eftermiddag.

Episoden skete midt i opløbet, hvor Athos des Elfes var førende. Aladin d’Ejaceul var kommet frem i ryg, men pludselig træder den op i sulkyen på Athos des Elfes. Tager et par galoptrin, men sætter sig i trav og trækker fra til en uhyre let sejr.

Kort efter målgang kom skiltet – Enquete – (undersøgelse), og det gjaldt såvel Aladin d’Ejaceul som Athos des Elfes – de to første heste over mål.

Dommerkomiteen frikendte fornuftigvis Aladin d’Ejaceul, mens Athos des Elfes endnu en gang blev diskvalificeret for urent trav.

Aladin d’Ejaceul (Quaker Jet) sejrede ganske let i 1.13.2/2700 m, mens Africaine med Pierre Vercruysse besatte andenpladsen i 1.13.8.

Der var 54.000 Euro til vinderen, der i forrige start var nummer fem i Prix d’Amerique.

Næste opgave for Aladin d’Ejaceul bliver sprinterløbet, Gran Criterium de Vitesse på Cagnes sur Mer den 8, marts. – Det løb vandt hans fader, Quaker Jet (Love You) i 2011 i 1.10.7 for Jean Etienne Dubois.

Panamera Racings 5-årige hoppe, Action Replay med Jean Michel Bazire i sulkyen var til start i et hoppeløb, men sluttede uplaceret i 1.15.3/2700 m – løbet vandtes af italienske Roxanne Bar (Exploit Caf) med Roberto Andreghetti i 1.14.7/2700 m.