Steen Juul-trænede Vamos Flax, der har vundet 11 sejre i 15 starter, er sendt på ferie i Normandiet.
-Vamos Flax har startet i 1.5 år og derfor synes vi, at han nu fortjener en pause, siger Nils Moreau, der er ejer og opdrætter af Vamos Flax.
-Torsdag blev Vamos Flax sendt afsted til Frankrig, hvor han skal på ferie i Normandiet i et par måneder. Der er ingen planer om at starte ham i Frankrig og det skulle i givet fald have været i Vintermeetinget, hvor konkurrencen er stenhård. Nej, han skal have ferie, slutter Nils Moreau.
Vamos Flax (Infinitif) har startet 15 gange i karrieren, vundet 11 sejre, sat rekord 1.12.0a/2000 m og har tjent 275.421 kroner – i alle starter trænet og kørt af Steen Juul.