TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Sejrhesten Giantstone fortsætter stilen

af | 5. jan 2025 | Nyheder

Familien Haagensens Giantstone blev Årets Hest på Lunden i 2024 og den indledte 2025 på bedste vis med sejr denne søndag.

Frem til den 2. august 2024 – altsÃ¥ for mindre end et halvt Ã¥r siden – havde Giantstone (Wishing Stone) aldrig vundet et løb.

Men så kom der hul på bylden og i otte starter resten af året blev det til sejr sejre og en andenplads.

Det sikrede titlen Ã…rets Hest.

GIantstone med Nicolaj Haagensen. Foto Burt Seeger

Og lige nu ser det ikke ud til at der er noget der stopper Giantstone og Nicolaj Haagensen.

I 3. løb sad parret i spids fra start og sejrede sikkert i 1.16,1/2000 m foran tillægshestens Magic Talisman med Per Damberg i 1.15.4 og Cassius Crown med Iver Jessen i 1.15.5.

Nicolaj Haagensen, der blev amatørchampion 2024, kom således også flot fra start i 2025.

Premieredagen i Lunden blev ikke den succes for Steen Juul, som der var lagt op til.

King Darling med Steen Juul. Foto Burt Seeger

En af hans bedste chancer, Kronprinsen måtte udgå på grund af halthed kort før start, men championtræneren kom da på æresrunde med den fransk-afstammede King Darling, der vandt efter et løb udvendigt på førende Kække Konrad WA med Anders F. Jensen.

King Darling vandt sin tredje sejr i seks starter.

King Darling har Ready Cash-sønnen, Follow You som far, og den er pt meget aktuel i Frankrig som far til nu 5-årige Keep Going, der vandt Criterium Continental og derved fik adgang til at starte i Prix d’Amerique.

Bjarne Eriksen havde god grund til at være glad pÃ¥ Lunden – begge heste han startede vandt – her jubles efter Iver Jessen havde vundet med Galant Gejs. Foto Burt Seeger

Billund-amatøren Bjarne Eriksen – nu med licens pÃ¥ Fyens Væddeløbsbane – havde en jubel dag med to heste til start, der begge sejrede.

Først var det Jollys Ice (Gift Kronos) med Michael Lønborg, der sejrede og dagen blev afsluttet med sejr til Galant Gejs (Broad Bahn) som Iver Jessen kørte,

Bjarne Eriksen har udover Jollys Ice og Galant Gejs og Ginger Ice, der ikke har startet siden september.

Hans Up Cash med Michael Lønborg afviser American Standard med Axel Jacobsen. Foto Burt Seeger

Michael Lønborg vandt også med egentrænede Hands Up Cash (Cash and Go), der klarede at afvise angreb fra American Standard med Axel Jacobsen.

Også Falster-trænede Henrik Thomsen kom på æresrunde to gange.

Først med anpartshesten Havanna Sotto og siden med den velgående debutant Giggler (Panne de Moteur), der sejrede sikkert i 1.17.5/2000 m.

Giggler med Henrik Thomsen. Foto Burt Seeger

Giggler solgtes som Ã¥ring for 120.000 SEK – Han er andet afkom efter Unaffected Laugh. Første afkom, Fniss (Villiam) fra 2020 har rekord 1.11.8 og vundet 389.500 SEK.

Årets første vinder på Lunden blev Cash Heavy (Running Sea) med Jens Simoni, der førte fra start til mål – vindertiden fin med 1.13.4a/2000 m.