Saturday Night Racing i Aalborg
Løb lørdag aften på en dansk travbane og med spil fra Sverige og Norge med store puljer er en succes med stort besøg på banen og en baneomsætning, der ligger betragteligt over normalen. og totalomsætninger, som vi slet ikke er vant til.
Nu er baneomsætningerr i dansk trav og galopsport lige så hemmelige som Nordkoreas atomprogram, men Travservice har dog erfaret, at nogle provinsbaner har haft baneomsætninger på disse aftenløb på omkring 300.000 kroner!
Det får NKI Racing Arena sikkert også i aften, hvor der bydes på et program bestående af 11 løb.
Nogle af ganske godt besatte – andre det modsatte og i Travliga 1 – altså løb for de bedste heste- er der kun seks startmeldte heste og en af dem slår normalt sine folder i Formløb!!
Travligaen skal tilsyneladende løbes langsomt i gang – forleden afviklede man et par afdelinger i Billund – og nu afvikler man tre afdelinger i aften.
Hvorfor har man ikke introduceret denne nyskabelse, der kan vise sig at være et godt aktiv for travsporten med brask og bram og med fuldt Liga-program på en løbsdag??
Men det kan jo være at man gør det når der er fuldt Liga-program på Charlottenlund lørdag den 25. januar – i øvrigt aftenen inden Prix d’Amerique!!!
Baneprogrammet til aftenens løb på NKI Racing Arena kan du downloade fra dette link – klik her