TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Sæsonpremiere i Billund

af | Nyheder

Billund Trav indleder i dag sæsonen med ni løb på programmet.

Efter to måneders vinterpause slår Billund Trav i dag kl. 12.45 portene op til sæsonen 2019, der byder på 19 løbsdage.

Årets største begivenhed, Sprintermesteren, afvikles søndag den 30 maj og derudover har Billund Trav bl.a. EM for Kvindelige Amatører (3. august) og
Grand Circle 4-års Championat (13. oktober) på programmet.

Sæsonen indledes med et vanskeligt V5-spil, hvor Walkman June (V5-4) i programmet nævnes som det bedste bud på en ugarderet, men nogen oplagt vinder er Aalborghesten vel ikke i sin montédebut?

Søndagens løb byder på gensyn med sidste års lokale Derbydeltager Charming Kiss, der ikke har startet siden oktober og måske mangler det berømte løb i kroppen:

-Han har trænet fint nok i lidt lave farter i intervallerne på Billundbanen om lørdagen på det sidste. Den lave fart for at han har fulgtes med vores treåring. Han har fået lov at gå afsted i 20-fart et stykke vej, men han laver ikke mere end højest nødvendigt alene. Jeg kører ham med sko og i åbent hovedlag her første gang. Jeg forlanger ikke sejr første gang, men prioriterer et godt rygløb, og håber så på at der ikke er stukket nogen af i opløbet, når vi ser hvad han kan. Han er dog så god en hest at jeg ikke bliver overrasket hvis han klasse bringer ham helt frem, udtaler Charming Kiss’ kusk, Mads Hjortsballe til Fast Track, der som altid har indsamlet en masse kommentarer fra de aktive.

Baneprogram: KLIK HER