Sabina Gammelgaard til svensk folkefest
I dag er det den svenske Nationaldag og i lighed med tidligere år har Svensk Galopp et stort arrangement på området Gärdet, hvor der bl.a. indgår såvel trav- som galopløb.

Når bjerget ikke kommer til Muhamed, må Muhamed komme til bjerget – hedder en gammel talemåde, og den kan omskrives til:
Når publikum ikke vil tage ud på trav – eller galopbanerne – så må trav og galopsporten komme til publikum.
Og det er lige nøjagtig det der sker i eftermiddag på fritidsområdet Gärdet i Stockholm.
Her er det efterhånden blevet en tradition, at Svensk Galopp i samarbejde med ATG arrangerer en familiedag, hvor galopløb indgår.
I år er travsporten med ved et montéløb, og her har danske Sabina Gammelgård fået ridt på Fury Scoop, der trænes af galoptræneren Tobias Hellgren.
-Min veninde Anna Pilroth er sambo med Tobias Hellgren, og da hun endnu ikke har redet nok montéløb til at kunne deltage i eftermiddagens løb, fik jeg tilbuddet om at ride hendes hest, fortæller Sabina Gammelgård.
Montéløbet afvikles med start klokken 12.45 med totalisatorspil – bemærk løbsdagen hedder Gärdet Trav – og galopløbene – Gärdet Galop.
Udover trav- og galopløbene er der mange forskellige konkurrencer samt underholdning.
Læs mere om det i det flotte program, der er udgivet – klik her