Ken Ecce var i sulkyen seks gange i aftes på hjemmebanen – og i fem af løbene var han i toto-rækken.
Det blev til sejr med Peter Spenglers Indeed (Trixton), der er kommet flot tilbage i år efter en lang skadespause, der holdt den væk fra løbene i hele 2025.
I tirsdagens 5. løb på Jägersro kunne Ken Ecce bringe den nu 6-årige vallak til sæsonens tredje sejr i 1.13.0a/2140 m – præmie 40.000 SEK.

Ken Ecce fik derudover to andenpladser med hhv. Aronia og egentrænede Beibe Garde og to tredjepladsen med L’Ultrason og egentrænede Morningstar Derm.
Der var mange dansktrænede heste til start på Jägersro tirsdag aften – desværre uden den store succes.
I den gruppe var en fjerdeplads til Kaj Jensen-trænede Karlo den bedste placering.
Patrick Larsen var til start en enkelt gang og blev nummer tre med Kim Pedersen-trænede Kirsten Tinghøj.
