TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Så vi Copenhagen Cup-vinderen 2020?

af | 12. maj 2019 | Nyheder

Den tyske Derbyvinder Mister F Daag med Robin Bakker vandt 4 Års eliten helt efter behag – trods et løb i dødens. En hest, der er på vej op i den absolut bedste klasse i Europa-

Mister F Daag m,ed Robin Bakker på æresrunde efter sejren i 4 -års Eliten? Copenhagen Cup 2020?

I 2015 sendte træner Paul Hagoort den italienske derbyvinder Robert Bi med Robin Bakker til start i Copenhagen Cup, og parret vandt i ny verdensrekord 1.10.0a/2011.

I år havde Paul Hagoort sin tyske Derbyvinder 2017, Tsunami Diamant med i vort største internationale løb, men den galoperede i bagfeltet i opløbet.

Til det næste kunne man godt forestille sig, at Paul Hagoort havde sin tyske Derbyvinder 2018, Mister F Dagg (Conway Hall) klar til Copenhagen Cup.

Den store, dejlige hingst udstråler klasse og har ikke gjort meget forkert i karrieren.

Mister F Daag kom til Lunden efter 12 starter, der er resulteret i 7 sejre og 2 andenpladser.

Sejr nummer 8 kom let i 4-års Eliten – på trods af et hårdt løb, hvor den sad i dødens på førende Smokin Joe med Adrian Kolgjini.

Mister F Daag med Robin Bakker vandt legende let.

I opløbet trak Mister F Daag let fra til sejr i 1.13.0a/2000 m foran danskejede Zohar Font med Ulf Ohlsson, der imidlertid blev diskvalificeret for trængning over for Dumbo med Jeppe Juel på opløbshjørnet.

Derefter gik andenpladsen til længe førende Smokin Joe med Adrian Kolgjini i 1.13.2.

Det danske Derbyhåb, Donatello Garbo med Kenneth Nielsen sad bagest i feltet undervejs, og kunne ikke blande sig i opløbskampen – parret kom hjem på en femteplads i ny rekord 1.13.7a/2000 m.