TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Så vandt Epos Østervang sin første sejr i år!

af | 18. aug 2023 | Nyheder

Kasper Fogets Epos Østervang har haft svært ved at få hul på bylden i år, men i nat vandt den 7-årige Wishing Stone-søn en sikker sejr på Yonkers Raceway.

Træner Per Engblom præsenterede Epos Østervang, for den danske gruppe, der var i USA tidligere på måneden.

11 starter skulle der til før Epos Østervang kom først over stregen i 2023.

I 11. og sidste løb på Yonkers kunne Scott Zeron bringe den danske vallak først over stregen i 1.12.1a/1609 m foran Vali Hanover (Chapter Seven) med Jason Bartlett, der noteredes for 1.12.5.

Epos Østervang gav 6,50 som vinder.

Der var 11.000 dollars i førstepræmie, og dermed er det foreløbig blevet til 45.140 dollars i år.

Epos Østervang har nu tjent i alt 128.355 dollars i USA i løbet af 2022-2023, hvor det er blevet til 40 starter og 8 sejre.