Rocky PH igen med Nivard
Knud Mønsters Rocky PH starter i fredagens Quintet-løb på Vincennes i aften, og nu sidder topkusken Franck Nivard igen i sulkyen.

Rocky PH lader op i folden hos Souloy. Foto Michelle Mønster
Det er femte gang Rocky PH starter i Frankrig, og da Nivard senest sad i sulkyen blev det til en meget sikker sejr på banen i Cabourg.
I aften skal Rocky P H ud over 2700 m i Prix Ophelia, der har en samlet præmiesum på 60.000 Euro.
Løbet er udskrevet for 5-6 årige heste, der max har tjent 223.000 Euro. Der er tillæg ved 115.000 Euro, og da Rocky PH starter med 88.822 Euro, står han fra spids.
Løbet afvikles på ”den lille bane” på Vincennes, der kun er 1.325 meter i omkreds!!
Rocky P H er blandt favoritterne i løbet der ser meget åbnet ud. Han står her til morgen til omkring 7 gange pengene.
Du kan følge Rocky PH, der starter klokken 20.25, direkte, hvis du opretter dig som bruger på den svenske internetside, maharajah – klik her