TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Rekordstor interesse for Præmiechancen

af | 7. dec 2021 | Nyheder

Tilmeldingen til Præmiechancen for I/J-årgangen blev ikke blot antalsmæssigt, men også procentmæssigt den største i ordningens historie.

241 heste fra I/J-årgangen er blevet tilmeldt Præmiechancen og har dermed muligheden for at opnå en ekstrapræmie på 50% af præmierne (til alle præmietagere) i Dansk Opdrætningsløb 2022, Dansk Trav Kriterium 2023, Dansk Hoppe Kriterium 2023, Dansk Trav Derby 2024 og Dansk Hoppe Derby 2024 samt Grand Circle 3 års finaler 2023 for både hingste/vallakker og hopper.

Til gengæld har ejerne af disse heste fraskrevet sig retten til Unghestesatsningen, hvor der kan opnås 10.000 kroner pr hest.

Det er fjerde årgang, der har tilbuddet om Præmiechancen og antallet af tilmeldte er ikke blot antalsmæssigt, men også procentuelt det hidtil største

Udvikling i antal tilmeldte:

F-årgang: 40% (147/363)

G-årgang: 35% (150/426)

H-årgang: 45% (210/463)

I/J-årgang: 50% (241/484)

Top 3 over faderhingste til tilmeldte i Præmiechancen (I/J-årgangen):

1. Great Challenger 24 (ud af 42)

2. S J’s Caviar 18 (ud af 24)

3. ENS Snapshot 16 (ud af 37)