TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Rekord-auktion i Lexington

af | Nyheder

Selv om der fortsat mangler en auktionsdag – fredag – så er der allerede solgt åringer for mere end der blev på auktionen i fjor.

Dollars sidder løst og efter de fire første dage af Lexington Selected Yearling Sales er der solgt i alt 748 åringer for et samlet beløb af 60.440.000 dollars – det er cirka 456 millioner kroner.

På auktionen i fjor solgtes – over fem dage – i alt 863 åringer for et samlet beløb a 56.687.000 dollars!

Det er en fremgang i totalomsætningen på 6.5% og i gennemsnitsprisen på 23%!

Ser vi udelukkende på traverne, så er gennemsnitsprisen for hingste foreløbig på 78.524 dollars og for hopper 88.350 dollars!

Der er altså en markant forskel på priserne for hingste og hopper.

Torsdag var den dyreste traver da også en hoppe, Oaks in Country (Chapter Seven, der solgtes for 82.000 dollars.

Blandt avlshingstene er det ikke helt uventet at Greenshoe, der har sin første årgang på auktion, er med i toppen.

Ja, den fører med en gennemsnitspris på 130.792 dollars for 48 solgte afkom.

Derefter følger Chapter Seven med 129.300 dollars for 50 solgte afkom.

Muscle Hill er på tredjepladsen med 38 solgte afkom til 124.158 dollars, mens Walner er på fjerdepladsen med 60 afkom til en gennemsnitspris a 115.817 dollars.

En anden debuthingst på auktionen er Six Pack, hvor gennemsnitsprisen er på 34.696 dollars for 46 solgte åringer.

Auktionen fortsætter fredag aften, lokal tid, da der fredag eftermiddag er løb på The Red Mile.

Se mere på auktionens hjemmeside – klik her