TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Rejsebrev – USA 1. august: På besøg hos championen

af | 1. aug 2023 | Nyheder

Mandag var den første dag hvor den danske gruppe af travinteresserede som er med på Travservice-rejsen nu skulle ud at se, hvor det hele i travsporten starter. Nemlig på et stutteri.

Og det var ikke et hvilket som helst stutteri, den danske gruppe besøgte mandag.

Blue Chip Farm ligger i Staten New York og her er USA’s førende avlshingst, Chapter Seven opstaldet.

Chapter Seven (Windsong’s Legacy) har virket I avlen siden 2013, men det er først i 2021, han får skubbet Muscle Hill væk fra førstepladsen i det amerikanske hingstechampionat.

Chapter Seven topper på alle lister – det vil sige for 2, 3 og ældre heste og er altså USA’s ubestridte hingstechampion.

Og så er han far til bl.a. Walner, der nok er den hingst, der fortrænger Chapter Seven fra førstepladsen inden for nogle år.

Se mere om Chapter Seven på dette link – klik her

Chapter Seven beundres

Blue Chip Farm er privatejet og fra udelukkende at have været en ”traver-farm” så opdrættes der nu både fuldblod samt belgisk Varmblod på stutteriet.

Men travere/pacerne er i overtal.

Det Jean Brown der er den daglig leder af Blue Chip Farm – hun er datter af stutteriets første daglige leder og har så at sige arvet stillingen.

Det er ikke unormalt på Blue Chip Farm, fortalte Jean Brown. Der er flere af de nu nuværende ansatte, der er anden generation.

Blue Chip Farm har 14 huse, der stilles til rådighed for de ansatte.

Jean Brown fortalte også, at hvert år når åringerne skal gøres klar til auktion, bliver der holdt et lotteri om fordelingen af åringer til de ansatte, der har ansvaret for at gøre åringerne klar.

Det er ni personer, der normalt hver får fire åringer at skulle gøre klar til auktionerne.

Blue Chip udsætter 2.000 dollars til den ansat, der har haft ansvaret for den åring, der sælges dyrest, samt 2.000 dollars til den ansat, der har haft ansvaret for den åring, der præsenterer sig bedst.

Det er et populært incitament.

Blue Chip Farm har mange fremmede hopper opstaldet, og det koster 27 dollars om dagen – cirka 180 kroner!

Efter Jean Brown havde fortalt os om farmens historie kørte vi over til hingstestalden.

Alt er jo stort i USA – og Blue Chip Farm består faktisk af to farme, hvor der oprindeligt blev opdrættet malkekvæg.

Da nogle af hingste pt er ved at blive tappet for sæd, er der karantæne, så vi fik ikke lov til at klappe Chapter Seven, Crazy Wow eller Back of the Neck – som vi fik fremvist.

Back of the Neck

Back of The Neck, der er debuteret i avlen i år, er en Ready Cash-søn, der står til 7.500 dollars. – Se mere om ham på dette link – klik her

Crazy Wow

Crazy Wow er en Crazed-søn, der blot koster 4.000 dollars og han har faktisk gjort det pænt – se mere om Crazy Wow – klik her

Men Kongen på stutteriet er jo Chapter Seven, der hvert år er fuldtegnet med 140 hopper.

Chapter Seven er syndikeret i 100 parter – da Blue Chip Farm får et antal parter for at have ham opstaldet – er der kun omkring 30 bedækninger ved Chapter Seven der er er på det frie marked.

-Jeg har allerede en venteliste for 2024 på ham, sagde Jean Brown.

I november i fjor solgtes en af disse andele i Chapter Seven for 182.000 dollars – 1.2 millioner kroner.

Udover de tre nævnte hingste så vi også E L Titan, som vi herhjemme har set enkelte afkom efter.

Han står for 6.000 dollars – se mere om ham på dette link – klik her

Efter det meget spændende besøg gik turen videre til travmuseet i Goshen, og dem der havde tid og overskud til mere besøgte Woodbury Common, der er et kæmpe Outlet.

Og så var der egentlig en historie om, hvor svært det er at kunne købe vand, men ikke vin, øl eller spiritus!

Men den må vente!