Lexington-auktionens anden dag blev allerede indledt klokken 13.00, så der var tid til andre ting fra om formiddagen.

De fleste af gruppen havde fået den tanke, at de ville gå/løbe op til hotellet Campbell og derefter spadsere en runde på golfbanen, der ligger bagved og så gå tilbage af bagvejen til vores hotel.

Det skulle vise sig at være en tur på fem kilometer.

Jeg deltog ikke – af gode grunde.

En del af jer der læser dette vil vide, at jeg har haft store problemer med mine ben i år, men det fungerer sådan set fint nu.

Men siden torsdag har jeg haft halsbetændelse og det er gået længere ned og sat sig i lungerne.

Nu gik det ikke længere – jeg måtte til læge.

Men da det bliver en længere historie, der måske ikke interessere alle, så kommer den i et specielt syge-rejsebrev!!

Men efter lægebesøg gik turen ud til auktionen, hvor gruppen igen havde fået ”det bedste bord på auktionen”

Her sad vi igen og kunne se nærmere på de åringer, der snart skulle ind i ringen.

Vejret var skønt – ja, så meget at vi måtte flytte bordet lidt ind i skygge.

Pludselig spotter jeg Jean Pierre Dubois – den legendariske franske travmand, der ejer den farm, hvor Rene Sejthen træner fra og som nyligt har erhvervet en farm i Florida, hvor der hidtil hare været opdrættet  fuldblodsheste – nu vil Dubois lave et træningscenter, som han kan tilkøre og optræne sin ungheste.

Ja, i en alder af 85 år, kan man stadig se muligheder!

Men det var nu mere planerne for Jigger, jeg var interesseret i at høre om.

I dag, tirsdag skulle Jigger være på vej til Dubois farm i Frankrig og derefter måske til USA.

Nu er mit franske ikke særligt godt ligesom Dubois engelske er på samme niveau, så det var en svær samtale.

-Are You a buyer, spurgte Dubois mig om, da jeg præsenterede mig – han sælger jo 12 åringer på auktionen.

Men  det var jo ikke det, der var mit ærinde.

No, I’m a journalist -journaliste – who wants to know about the plans for Jigger?

Heldigvis havde Dubois en assistent, der kunne tale engelsk, så jeg fik så meget at vide, at Jigger skal til Frankrig, at den måske skal starte i nogle løb inden så skal til USA.

Som hingst skal den i en lang karantæne i USA, og personligt synes jeg for hesten, at det ville være synd på dette tidspunkt, hvor Steen Juul fortæller, at Jigger aldrig har været bedre!

Skulle i øvrigt hilse Steen (Juul) fra Dubois.

Dubois solgte i øvrigt en lillebroder til Jigger, Joseph the Great, der har Walner som far. Den købte svenske Order by Stable for 95.000 dollars.

Rene Sejthen og entourage kom også forbi – Rene er på udkig efter nye åringer til træning – men den succes han faktisk har haft her på The Red Mile siden august burde det være muligt at nogen gav ham chancen.

I fjor fik han fire fra Dubois, men hvis hans plan om Florida ellers holder, så kommer der jo ikke nogen åringer til Rene.

Jeg mødte også Jörgen Sjunnesson, der har tre heste i træning samt to følhopper herovre.

Vi kom naturligvis til at tale om deklasseringssagen fra Aalborg.

-Jeg vil så gerne se den film som Dommerkomiteen har af opløbet. Jeg har fået at vide, at jeg kunne få lov til at se den hos DTC, men hvorfor kan de ikke vise mig den på anden måde. Come on – vi lever i 2025, sagde Jörgen Sjunnesson.

-Episoden sker 40 meter før mål efter min opfattelse – vores gafler støder på hinanden – det sker under løb – og det var hvad der skete, og hverken Knud eller jeg havde opfattelsen af, at der skete en trængning, sagde Sjunnesson

Om aftenen blev det bestemt, at vi skulle besøge af en byens bedste restaurationer – Malone’s. Den ligger fire steder – vi tog den ved Tate’s Creek – 23 dollars i Uber.

Vi fik anvist bord, men igen kunne vi konstatere at amerikanerne vil nærmest fryses ud inden de er kommet ind.

Air Con kørte på fuld kraft og vi ville simpelthen ikke sidde der, hvor vi havde fået anvist bord.

Heldigvis var der en afdeling, hvor der slet ikke sad andre, og hvor Air Con derfor ikke var slået til på højtryk.

Her var det behageligt.

Malone’s er kendt for deres steaks, og alle – undtagen mig bestilte forskellige steaks – fra 6 ounce  cirka 180 gram og op til 16 ounce – cirka 480 gram. (en ounce er 28.35 gram).

Jeg tog i stedet en pastaret med krabbekød – og det var meget lækkert, men jeg kunne ikke spise op.

De har store portioner i USA.

Og apropos det med indeklimaet – det er ikke kun Malone’s der skruer op for Air Con – forleden da vi var på  Le Deauville, var det også galt – så galt at Freddy (Christensen) måtte sidde med et tæppe om sig!

Tidligere rejsebreve:

24. september – klik her

26. september – klik her

28. september – klik her

29. september – klik her

30. september – klik her