Tidsforskellen er ond – kørte vi den rigtige vej til Lexington – Og hvem er Onkel Tom?

Når klokken i Danmark er 07.00 torsdag morgen så har vi kun rundet midnat i Chicago.

Man skal aldrig lægge sig til at sove kort tid efter man er landet i USA.

Det gjorde vi heller ikke – gik vel til ro omkring klokken 22, lokal tid (dvs. klokken 5 morgen i Danmark) , men alligevel vågnede vi ved 2-3 tiden – altså når klokken var ved 9-10 tiden i Danmark.

Jeg tror at alle, der har været i USA, har prøvet dette.

Nå, men efter en gang typisk amerikansk morgenmad, der indgår i værelsesprisen – indpakkede burgere af forskellige slags, røræg med en slags burger, toast, vafler (som man selv laver på et vaffeljern) havregrød, kaffe, te, juice etc – nå, ja, man behøver jo ikke at prøve det hele – så begyndte vi vor tur mod Lexington.

Google Maps er vores ledestjerne og de har indført noget nyt, så man kan vælge køre den mest økonomiske vej.

Om det skete for os, er jeg nu ikke helt klar over, men det var meget fladt hele vejen. Og det gik ligeud!

En overgang var vi forbi et ret stort område, hvor der stod vindmølle på vindmølle – det var ned gennem Indiana.

Sulten meldte sig på et tidspunkt, men ingen McDonald dukkede op, så det blev til et besøg på Wendy’s.

Og nej, det har ikke noget med ”My Little pony” at gøre – og de serverer heller ikke hestekød.

Videre igen – Knud Erik Ravn havde fortsat ikke fået sin kuffert – I ved, den der lime-grønne tingest, der ikke dukkede op i Chicago.

Og Bo Westergaard havde været i telefonen og meddelt, at vi skulle ud og spise når vi kom til Lexington.

-Men jeg bliver jo nødt til at have noget tøj, siger Ravn.

Og pludselig lå der et factory outlet lige ved motorvejen!

Ravn fik 20 minutter – og da der var gået en halv time, satte vi en eftersøgning i gang.

Vi fandt ham – i gang med at betale for alle sine indkøbte varer i en American Eagle-butik.

-Men hvor har jeg gjort af mit Credit Card? spurgte han.

Det kunne jeg ligesom ikke svare på – en eftersøgning i butikken blev sat i gang. Alle ledte.

Kortet dukkede ikke op.

-Hov -vent. Lad mig lige se i de bukser, jeg prøvede?

Og her var kortet!

Og så ud til bilen og videre.

Nå, ja bilen!

Vi havde jo ikke set bilen ved dagslys, da vi kom til Chicago, så om morgenen havde jeg taget et billede af den fra hotelværelset, og havde stolt vist det frem ved morgenbordet.

-Flot bil- det ligner jo en af dem som de amerikanske præsidenter bliver kørt rundt i – bare i hvid i stedet for sort! sagde jeg.

-Vores bil holder med bagenden til hotellet, sagde Freddy (Christensen).

Nå, ja men den Chevrolet til 12 personer som er døbt ”…..-Bussen” er nu også meget pæn, om end spartansk udstyret – og det med centrallåsesystemet driller med mellemrum.

Det var en lang køretur til Lombard i udkanten af Chicago og til Lexington.

-Er du nu sikker på at den (google maps) viser den korteste vej? spurgte chef-driveren, Gunner (Christiansen).

Og den lange køretur, der startede klokken 08.11 (Ravn kom selvfølgelig for sent) med ankomst 17.37 i Lexington og 600+ kilometer – føltes meget lang.

Der må også have været gået galt for os, for da jeg på hotellet i Lexington møder Tim Tetrick og fortæller at vi har kørt fra Chicago, siger han – Oh, a 5 hours drive!

Men mange ting bliver vendt i en bil på en sådan tur.

Bl.a. historien om en Onkel Tom, som jeg havde hørt brudstykker af tidligere og troede var en hest, som vor norske medrejsende Skøie ejede.

Det var det ikke!

Det var Gunners avlshingst Michael’s Turn, og den havde fået navnet, fordi den var blevet købt langt ude på landet i Ohio hos en Amish-bonde.

Og hvilken vej kom vi egentlig af til Lexington?

-Nu er vi i Cincinnati, lød det fra de andre kloge i bilen, da vi kørte over en flot bro og havde udsigt til en skyline.

Det var det så ikke ved et tjek på google maps – det var Louisville.

Men flot var det.

Indkvartering på hotellet, hvor vi modtages af bl.a. Bo Westergaard og Flemming Jensen, der ankom meget sent aftenen forinden.

Efter at have revet ned fra hylderne i en ”Liquor store” som deltog vi i en konkurrence om at have mest i en indkøbsvogn, gik turen til Longhorn – en steak-restaurant og efterfølgende var der smagsprøver på de indkøbte varer på hotellet.

Denne formiddag starter heste-aktiviteterne for os.

Vi skal besøge Åke Svanstedts farm og derefter er der løb på The Red Mile.

Stay tuned, som de siger.