Panamera Racings Busy Miss Lissy med James MacDonald I sulkyen leverede en stærk præstation i 2-års løbet, International Stallion Stakes på The Red Mile, men fik ikke fanget favoritten Southwind Chaska med Tim Tetrick.
For anden uge i træk havde Åke Svanstedt-trænede Busy Miss Lissy udvendigt startspor bag bilen, men i modsætning til sidste uge fyrede James Macdonald nu fra start, og det betød selvfølgelig, at der blev brugt kræfter til at komme frem til spids.
Spidsen blev nået, men kort efter kom Southwind Chaska og gik forbi.
De første 1200 meter blev afviklet efter 1.12.9, men sÃ¥ kom der fart pÃ¥ – ind pÃ¥ lige bane.

Foto Amanda Stephens
MacDonald løftede Busy Miss Lissy ud til angreb, men selv om hun afsluttede efter 1.07/400 m så fik hun ikke fat i Jim Oscarsson-trænede Southwind Chaska (Tactical Landing), der vandt for anden uge i træk – både Southwind Chaska og Busy Miss Lissy fik noteret 1.09.7!
Der var 54.000 dollars i førstepræmie og dermed har Keystone Chaska, der blot kostede 15.000 dollars som åring, nu tjent 237.625 dollars.
Andenpræmie på 27.000 dollars bringer Busy Miss Lissys indtjening op på 77.340 dollars.
Der blev kørt yderligere to afdelinger i International Stallion Stakes for 2-årige hopper.

Noel Daley-trænede Carve (Captain Corey), der I sidste uge var nummer to til Southwind Chaska, kunne nu vinde for Andrew McCarthy i 1.09.6 – en halv længde foran Madam Cheval (Walner) med Tim Tetrick og med Sparks (Walner) med Åke Svanstedt på tredjepladsen.
Det var nogle af de dyrere hoppeåringer fra i fjor, der her gjorde op.
Carve kostede 170.000 dollars – hun har nu tjent 208.791 dollars, mens Madam Cheval kostede 330.000 dollars.

Noel Daley træner også vinderen af den tredje afdeling, Zaheera (Gimpanzee), der i øvrigt er opdrættet af den kendte svenske fotograf, Lina Alm -hun solgte den på auktion i fjor for 30.000 dollars.
Her var det også Andrew McCarthy, der sad i sulkyen, da Zaheera sejrede i 1.10.5 foran Respect N Honor (Muscle Hill) med Tim Tetrick og Maya Patel Hanover (Captain Corey) med Åke Svanstedt.
Zaheera har nu tjent 91.685 dollars i karrieren.